Sikkerhed i et åbent Europa

15.05.2017

REPORTAGE – KØBENHAVN. Med en spritny Europol-aftale på plads, kan dansk politi stadig bruge de ressourcer, som Europol stiller til rådighed, til at styrke borgernes sikkerhed. Det store spørgsmål til debatmødet den 10. maj på Vartov var dog, hvordan vi skal balancere sikkerhed over for åbenhed og borgerrettigheder.

Af Rasmus Nørlem Sørensen og Ditte Juul Reder

En regnfuld onsdag eftermiddag i maj fandt over 100 mennesker vej til debat om Europol og europæisk sikkerhedspolitik, arrangeret af Oplysningsforbundet DEO i samarbejde med Vartov.

Da det våde overtøj var hængt op på bøjler i entreen og publikum fik indfundet sig i det historiske mødelokale på Vartov, bød ordstyrer Caroline Bindslev fra DEO velkommen og præsenterede samtidig DEO’s nye bog, ”Sikkerhed i et åbent Europa”, som i samme anledning blev lanceret.

Velkomst til boglancering ved Caroline Bindslev, projektleder i DEO.

Effektiv kriminalitetsbekæmpelse

Michael Kjeldgaard, chef for det Nationale Efterforskningscenter (NEC) fik de første fem minutter af mødet til at fortælle om sine erfaringer med politisamarbejdet i Europol og den nye særaftale, som Danmark nåede at få forhandlet på plads. Her forklarede han blandt andet, at Europol kan hjælpe dansk politi med at få vigtige efterretninger om de kriminelle som rejser over landegrænser.

Han var ikke helt tilfreds med den nye aftale: ”Aftalen sætter et filter ind i samarbejdet med Europol. Vi skal hen til en Europol-ansat og bede om søgninger, og har dermed ikke længere direkte adgang. Det er fint nok. Det er en løsning. Problemet er at Europol bevæger sig videre, hvor vi ikke kan være med.”

Derudover, forklarede han, kan det være et problem at de danske betjente skal igennem et ekstra led når de vil søge på mistænkte forbrydere – ifølge ham, betyder hastighed nemlig alt når man er arbejder med grænseoverskridende kriminalitet.

Danmark afkobles samarbejdet løbende

Efter Michael Kjeldgaards introduktion, fik EU-konsulent i Folketinget Christine Sidenius ordet. Hun fortalte først om europæisk sikkerhedspolitiks historiske udvikling, og kom herefter ind på, hvad baggrunden for Europol var: ”Logikken har været: Det kan ikke være rigtigt at alle de informationer, vi har, gemmer sig i forskellige databaser.”

Samtidig, forklarede hun, betyder det danske retsforbehold at Danmark løbende vil blive afkoblet store dele af det europæiske politisamarbejde, i takt med at det bliver overstatsligt: ”Danmark deltager i højniveau-arbejdsgruppen om registre. Men i det sekund man f.eks. skal samkøre persondataregistrene i EU, så er det svært for mig at se, hvordan Danmark skal kunne deltage i dette arbejde.”

Michael Kjeldgaard (NEC), Christine Sidenius (Folketinget) og Jacob Mchangama (Justitia).

Forskelle mellem EU-lande udfordrer retssikkerheden

Den sidste oplægsholder i panelet, Jacob Mchangama som er direktør i tænketanken Justitia, lagde ud med at give Michael Kjeldgaard og Christine Sidenius ret i, at tanken bag Europol-samarbejdet er god nok: ”Fra politiets perspektiv giver det rigtig god mening, at man kan handle effektivt og hurtigt, hvis der er en terrorcelle i både Grækenland og Tyskland, der skal anholdes.”

Herefter forholdt han sig dog kritisk til flere aspekter ved europæisk samarbejde. For det første, forklarede han, er retsbeskyttelsen og garantien for borgernes retssikkerhed langt fra ens i de europæiske lande – og i nogen EU-lande går det endda i den forkerte retning.

For det andet er der også vidt forskellige regler om, og opfattelser af, hvad der er lovligt – hvilket bliver et endnu sværere spørgsmål, når man har at gøre med kriminalisering af f.eks. ”hadefulde ytringer”: ”Skal Facebook fjerne Holocaust-benægtelse, som jo er ulovligt i Tyskland? Eller hvad med ytringer der strider mod den danske blasfemiparagraf?”.

Og for det tredje, fortalte Jacob Mchangama, er ansvaret blevet lagt over på de private, kommercielle virksomheder: ”EU har lagt pres på Facebook, Twitter m.m. i forhold til at fjerne hadsk tale inden for 24 timer. Det er en form for udlicitering af censur til private. Dermed er det en medarbejder, og ikke en dommer, der skal træffe afgørelse i sagen og konkret fjerne indhold.”

Hvor meget persondata bliver delt – og med hvem?

Da publikum fik mulighed for at stille spørgsmål, kom der bl.a. kritiske spørgsmål til delingen af persondata mellem landene: ”Er der regler for, hvad man deler – og hvordan man gør det? Hvad er reglerne for at dele data?” spurgte en deltager kritisk.

Her forklarede Mchangama, at man i EU sætter beskyttelse af persondata meget højt på den politiske dagsorden: ”EU-systemet og særlig EU-domstolen har ikke været blege for at beskytte borgerrettigheder, selvom det måske har skadet efterforskningsmuligheder. EU er nok det sted i verden hvor persondata bliver taget mest alvorligt.”

Michael Kjeldgaard forklarede også, at det danske politis præstationer i forhold til at beskytte persondata med jævne mellemrum bliver målt og vejet af EU: ”Vi bliver som dansk politi underlagt tilsyn fra EU i forhold til om vi håndterer persondata godt nok. Vi bliver testet på alt fra fysisk sikkerhed til medarbejdernes kvalifikationer. Det er klart at i takt med at vi udvider kredsen af lande, så kommer der udfordringer på det her område.”

Efter debatten blev publikum budt på velsmagende specialøl fra DEO, brygget af journalist og ølentusiast Peter Riddersborg, som også er redaktør på bogen ”Sikkerhed i et åbent Europa”. Med en øl i den ene hånd og et gratis eksemplar af bogen i den anden, greb mange af deltagerne muligheden for at sludre med hinanden, arrangørerne og oplægsholderne. 


Boglancering: Sikkerhed i et åbent Europa
10. maj 2017, kl. 17-18.30 på Vartov, København
Oplægsholdere: Michael Kjeldgaard, Christine Sidenius og Jacob Mchangama

Boglancering 10517 3

Lige over 100 mennesker deltog i boglanceringen på Vartov.

Boglancering 10517 5

Michael Kjeldgaard fra Nationalt Efterforskningscenter.

Boglancering 10517 2