Demokratistafetten blev sendt til Aalborg

Demokratistafetten blev sendt til Aalborg

08.06.2018

REPORTAGE. Den 5. juni på Vartov i København er synonym med Grundlovsdag og overrækkelsen af Ebbe Kløvedal Reichs demokratistafet. 300 deltagere hørte en række inspirerende taler, før stafetten blev overdraget til Anna Klitgaard og Catarina Bettencourt fra Konfliktkøkkenet i Aalborg.

Af Frederik Sjøstedt-Elnef

Høj sol og Vartovs smukke gård dannede en flot kulisse for overrækkelsen af årets demokratistafet. Der var stor efterspørgsel på både sangbøger og kaffe, da mere end 300 mennesker fandt vej til Grundlovsmødet. DEOs Michael Birkkjær Lauritsen skød arrangementet i gang med fællessang og introducerede efterfølgende dagens første tale fra Grundtvigs Forums sekretariatsleder, Joachim Juel Vædele.

 IMG 9478

Vædele tog udgangspunkt i ånds- og religionsfrihed, samt den afdøde svenske statistiker Hans Rosling, der insisterede på at ”verden bliver bedre og bedre”. Joachim Juel Vædele talte om, at vi hvert år fejrer grundloven for at beskytte vores rettigheder mod populistiske strømninger, som vil underminere de fastsatte rettigheder - f.eks. ånds- og religionsfrihed.

 

IMG 9580

Joachim Juel Vædele tog tilhørerne med på en historisk rejse og fortalte om forfølgelsen af de første danske baptister i 1839 fra statskirkens side. Vædele stod foran en statue af N.F.S. Grundtvig og nævnte, at præsten dengang reagerede mod hetzen mod den religiøse minoritet og argumenterede for, at ”erfaring lærer os, at religionsforfølgelse ikke forener os, men splitter os”. Dermed slog Vædele tonen an for resten af dagens talere.

  

Spiderman: Migranten uden navn

Forfatteren Carsten Jensen var formiddagens anden taler og han gik til mikrofonen til højlydte klapsalver. Carsten Jensen fangede hurtigt deltagerne i hans hurtige talestrøm. Carsten Jensens tale omhandlede historien om et 4-årigt barn, som for nyligt blev reddet fra at falde ned fra en altan på 4. etage af en illegal immigrant. Mamoudou Gassama kravlede op ad husmuren i det 18. arrondissement i Paris mens andre blot var ved at filme begivenheden.

Carsten Jensen genfortalte historien fra barnets perspektiv: ”Du er 4 år. Og det eneste, du ved om livet, er, at du vil leve det... Du må aldrig give efter for tyngdekraftens fristelse”. Herefter satte Jensen fokus på migrantens situation. ”Han så dig hænge deroppe, og han genkendte sig selv”, sagde forfatteren. Og fortsatte: 

”Siden han forlod Mali, har Mamoudou Gassama hængt i hænderne i fire etagers højde. Måske hang han der også, da han levede i Mali, og det var derfor, han rejste. Mamoudou Gassama er en identitetsløs Ingen. Det var det, vi ville sige, da vi fratog ham hans navn og døbte ham Spiderman”.

Carsten Jensen

Carsten Jensen kritiserede Europas syn på illegale indvandrere, de fremmede, som anonymiseres gennem pseudonymer som Spiderman, når de kommer til hjælp, hvor andre holder telefonerne op for at filme situationen. Det er en version af migranterne, som medierne og befolkningen har svært ved at acceptere.

Læs hele Carsten Jensens Grundlovstale her. 

Livet er for alle - også for ulve

Den næste taler var Hanne Puk Hamann Dahl. Med udgangspunkt i historien om Peter og Ulven, talte hun om den udefrakommende Canis Lupus og dens overskridning af de danske grænser. Her spurgte hun, ”er det en enlig strejfer, eller er det en flok, som er kommet for at blive?”

 IMG 9689

Hanne Puk Hamann Dahl forundredes over en ministers udtalelse om, at ”for regeringen er det vigtigt, at mennesker kommer før ulve”. Metaforen var ikke til at komme udenom og hun fulgte også op med ”ulven er vandret over Kruså, så vi indførte grænsekontrol. Ulven rykkede tæt på vores bebyggelser, så deres område blev udlagt som ghettoer, så kunne vi vide, hvor de var”.

Taleren konstaterede ligeledes at politikerne, ligesom Peter, råber ”ulven kommer!, ulven kommer! Jeg er bange for at den ulv der er kommet, er den indre ulv. Varulven”, sagde Dahl. ”Så længe varulven bliver holdt i live, beholder man den politiske magt". Fokus var altså ligeledes på interaktionen med det fremmede - det udefrakommende - og hvordan man vælger at reagere på det ukendte. Det som ikke ligner os eller opfører sig som os - f.eks. ulve. Som en slutkommentar sagde Dahl: ”Vi må værne om livet for alle - også for ulve”.

 

Tid til demokrati

Sekretariatsleder for DEO, Rasmus Nørlem Sørensen, satte fokus på dialogen med det modstående, det udemokratiske, som kernen i den demokratiske tale. Nørlem tog udgangspunkt i tid – ”tid til demokrati”. Man skal tage sig tid til demokratiet, hvor forståelsen af den gode handling skal kombineres med viljen til at udføre den. Man kan ikke stoppe med den gode vilje.

Man må være klar til at imødekomme udemokratiske stemmer med tålmodighed i stedet for afvisning, da det er et meget mere effektivt våben over for populistiske kræfter og internettets trolde. ”Tålmodighed er meget mere skræmmende end afvisning”, sagde Nørlem, der mente at vi er blevet for hurtige til at stemple folk som udemokratiske - måske ligefrem som umennesker - hvis ikke de deler vores demokratiske overbevisning.

IMG 9730

Han talte yderligere om at demokratiet ikke må afvise dumhed og brugte devisen om, ”at sandheden nogle gange skal høres fra børn og fulde folk” og yderligere at ”det er ikke særligt demokratisk at afvise dumhed”. Nørlem refererede til et eventyr, da han sagde at ”der er det med trolde at de bliver forvandlet til sten, når solens stråler rammer dem”. Dermed var der også håb for den demokratiske samtale på tværs af skellene. 

Læs hele Rasmus Nørlem Sørensens Grundlovstale. 

Ingen fødes som demokrater

Den næste deltager som tog ordet var, den tidligere modtager af demokratistafetten, Özlem Cekic, brobygger og debattør. Hun startede sin tale med at henvise til den udvikling demokratiet i Tyrkiet har gennemgået under Erdogan. ”Gennem demokratiet har man valgt en mand, som nedbryder demokrati”. Hun henviste ligeledes til, at eksperter som ytrer sig offentligt bliver forfulgt, samt at den skærpede terrorlovgivning kriminaliserer uskyldige mennesker.

 Oezlem Cekic

Dermed gik hun videre i sin tale til at tale om det personlige ansvar for demokratiets eksistens og opretholdelse. ”Demokrati er ikke en selvfølge. Det kræver at man tager et ansvar” og ”vi har et personligt ansvar for demokratiet, vi kan ikke give ansvaret videre til vores sidemand”. Özlem Cekic projicerede fra Tyrkiet over på Danmark og udtrykte sin bekymring for den demokratiske udvikling i Danmark, hvorom hun mente, at bestemte holdninger bliver kriminaliseret af politikerne.

”Vi kan ikke passe på demokratiet når vi gradbøjer vores grundlæggende frihedsværdier,” lød det fra Cekic. ”Ingen demokratiske lande vågner i morgen og er udemokratiske og inden udemokratiske lande vågner op og er demokratiske. Det tager tid”. Özlem Cekic sluttede af med at nævne Dan Uzans far og at han nægtede at tale om hævn, efter drabet på sin søn, men at ondskab alene kan overkommes med godhed. Da hun gik ned fra talerstolen, fik hun spontant overrakt en buket blomster af en af de tilhørende.

"Man hygger ikke med det ukendte"

Sidste års modtager af demokratistafetten, feministen og debattøren Emma Holten, begyndte sin tale med at proklamere at der fandtes en gud i Danmark, som vi hylder og som vi vil gå i døden for: Den gode stemning. Den gode stemning, sagde hun, har sin rod i den danske hygge. En hygge som per definition var bundet op på det velkendte og det trygge. Ydermere tilføjede hun, at alle dem som udfordrer den gode stemning bliver elimineret fra gruppen.

 IMG 9294

Emma Holten sagde yderligere at når hyggen - eller den gode stemning - var bygget op om det velkendte, vil det ekskludere alt det som ikke er velkendt, alt det som er anderledes. Eller som hun sagde ”man hygger ikke med det ukendte”. Hyggen og det velkendte, var en forhindring for udefrakommende om at komme ind og for danskere for at komme ud og lære mere om omgivelserne. ”Danmarks selvtilfredshed bunder i dumhed”, sagde hun. ”Jeg behøver ikke at vide noget om dig, for jeg ved at jeg hygger bedre end dig”, lød det.

I stedet mente Emma Holten, at man skulle definere nysgerrigheden som en del af hyggen, i stedet for genkendelsen. ”Nysgerrighed er ikke bare den største gave du kan give dig selv, men også andre”. Ligeledes mente hun, i overensstemmelse med budskabet fra Rasmus Nørlem Sørensen, at ”hyggen aldrig må blive en undskyldning for at ekskludere den som er anderledes”.

Emma Holten sluttede af med at præsentere demokratistafettens nye modtagere, Anna Klitgaard og Catarina Bettencourt. De tog initiativ til Konfliktkøkkenet som har hjemme i Aalborg. Et initiativ som kombinerer mad og dialog på tværs af kulturelle kløfter.

"Efter maden bliver samtalen lettere"

Anna Klitgaard og Catarina Bettencourt var begge begejstret over at modtage demokratistafetten og sagde at ”de forrige modtagere, især Emma og Özlem, har været fyrtårne i demokratidebatten”. I deres tale fremhævede de, at ideen bag Konfliktkøkkenet var kommet i forbindelse med en middag hos en pakistansk kvinde, hvor der var en undren over, hvorfor der aldrig var andet end negative nyheder i forbindelse med Pakistan. Hvad med de gode ting? Dermed var en idé født.

 IMG 9901

Anna Klitgaard og Catarina Bettencourt skiftedes til at tale på henholdsvis dansk og engelsk, da sidstnævnte er fra Portugal. Ideen var at repræsentanter fra to lande, der kæmpede med en konflikt, skulle stå for maden til et arrangement efterfulgt af dialog. Catarina Bettencourt sagde at ”de sammen med ambassadørerne have oplevet fornøjelige stunder sammen”. Anna Klitgaard tilføjede at deres krisekøkken omkring Rusland og Ukraine havde presset dem til at samarbejde konstruktivt. ”Ambassadørerne skulle arbejde sammen i et meget lille køkken i 3 dage og lave mad sammen”, fortalte hun.

Det har ikke altid været lige let af forstå konflikternes dybde for de to initiativtagere. Som Anna Klitgaard sagde, ”Catarina og jeg er ikke vokset op med kriser og konflikter, derfor har vi skulle lære, hvordan de tænker”. Begge betonede også at det ikke altid er konsekvensfrit, når ambassadørerne deltager i deres arrangementer. Især for dem som har relationer hjemme i de relaterede krisekøkkenlande.

Ifølge de to initiativtagere fra Aalborg er Krisekøkkenet et koncept, der tydeligvis fungerer. ”Det er efter maden at samtalen bliver lidt lettere. Fordi at vi har været fælles omkring maden”, sagde Anna Klitgaard. Maden blev brugt til at vise en del af sig selv, for på den måde åbne op og forstå hinanden. Dette lagde sig i forlængelse af Emma Holtens pointe med, at man ikke hygger sig med fremmede. Så for at møde fremmed, bliver man nødt til at give lidt af sig selv og ens eget land.

 IMG 9273

Anna Klitgaard og Catarina Bettencourts budskab lagde sig derfor i forlængelse af dagens øvrige talere, der slog et slag for den demokratiske samtale. Eller som de to aalborgensere selv sagde i deres tale: ”Vi har valgt at skabe et rum, hvor man gennem den gode tone skaber plads for at argumenter og modargumenter kan møde hinanden”. En passende afslutning på en dag, hvor sådan et rum blev efterlyst og hvor talerne på mange måder søgte af behandle emnet om frygten for det fremmede.

 

Demokratistafetten skifter hænder
Dato: 05/06/18
Vartov, København
Kl. 10.00 – 11.30

Oplægsholdere: Joachim Juel Vædele, Carsten Jensen, Hanne Puk Hamann Dahl, Rasmus Nørlem Sørensen, Özlem Cekic, Emma Holten, Anna Klitgaard og Catarina Bettencourt.