Hvordan arbejder vi i fremtidens EU?

Hvordan arbejder vi i fremtidens EU?

15.11.2018

REPORTAGE. Den 31. oktober lagde 3F lokaler til DEO's boglandering ’Er der arbejde til alle i fremtidens EU?’, hvor eksperne og forskerne bag bogen præsenterede deres skrevne ord for en fuld sal. Efterfølgende diskuterede kandidater til EP-valget og folketingsmedlemmer, hvordan de ser et europæisk arbejdsmarked.

Af Kristoffer Kjærsgaard

I Danmark hæfter vi os ofte ved, at den danske arbejdsmarkedsmodel er enestående og bør bevares for fremtiden. Samtidigt har vi det europæiske indre marked med arbejdskraftens frie bevægelighed, som gør, at borgere i EU frit kan arbejde i alle EU-lande.

Til dette kan man spørge sig selv, hvordan borgerne bevarer deres rettigheder på arbejdsmarkedet? Er det den polske arbejdsmarkedspolitik, den danske eller bør man måske stræbe efter en fælles europæisk model, der varetager alle arbejdstageres rettigheder på det indre marked? Og hvad med arbejdsgiverne? Kan de fortsat være konkurrencedygtige med en fælles arbejdsmarkedspolitik, eller skal man politisk være varsom med fælles politiske initiativer?

Arbejdsmarkedspolitik er et stort og svært emne at gøre sig klog på. Alligevel gav konferencen den 31. oktober et bud på, hvad fremtidens arbejdsmarked i EU giver af problemer og muligheder.

Rasmus Nørlem Sørensen: Perspektiver på EU’s fremtid

Første oplæg stod DEO’s sekretariatsleder og chefanalytiker Rasmus Nørlem Sørensen for. Her præsenterede Sørensen det nuværende arbejdsmarked i EU. Her fremhævede han flere udfordringer, som vil påvirke arbejdstagerne: den neoliberale krise i form af grænsen for vækst, robotter og automatisering i nye sektorer, digitalisering, globalisering og den globale konkurrence og endelig det indre marked.Herefter fremlagde Sørensen, hvordan de forskellige udfordringer er forbundet med hinanden – for eksempel at det indre marked fører til konkurrence, som dermed bringer usikkerhed for arbejdstagerne.

Til disse mulige udfordringer spurgte Sørensen retorisk, hvorfor man i EU ikke gør mere for at sikre arbejdstagernes vilkår, når nu man ved, at de står over for arbejdsmarkedsrelaterede udfordringer.

Til dette har EU allerede skabt en social søjle med fokus på individuelle rettigheder, men implementeringen af denne til reel politik ses kun sporadisk. Grunden til manglen på initiativ til at lave en fælles socialpolitik på EU-niveau er medlemsstaternes manglende vilje, landenes meget forskellige velfærdsniveauer og udfordringer.

IMG 2521

Foto: Rasmus Nørlem Sørensen 

Staffan Dahllöf og Maria Rosenberg Rasmussen: Europæisk arbejdsmarkedspolitik

Derefter kom DEO’s Staffan Dahllöf og Maria Rosenberg Rasmussen til tale ved konferencen. Dahllöf lagde ud med at forklare de historiske perspektiver, som har en indvirkning på arbejdsmarkedet.

Her forklarede han, at der tegner sig et mønster i EU i forhold til arbejdsmarkedet. Nærmere bestemt at EU har som mål at fremme økonomien som det første og derefter forbedre vilkårene på arbejdsmarkedet. Det store fokus på økonomien kunne dermed være sammenhængen med, hvad Nørlem tidligere erklærede, nemlig årsagen til manglen på en fælles socialpolitik. Altså at EU, historisk set, ikke har prioriteret en socialpolitisk tiltag.

For at sætte det hele i perspektiv kom Rasmussen derefter med fremtidsperspektiverne af arbejdsmarkedet. Hendes analyse lød, at fremtiden byder på et mere usikkert arbejdsmarked. Indikationerne lyder nemlig på, at flere borgere i EU har såkaldte atypiske job, som kendetegnes ved korte ansættelser, lave lønninger og generelt en større usikkerhed i forhold til ens fremtidige arbejde. Én af årsagerne til dette er, at man fra politisk hold har været mest fokuseret på at skabe flere job efter finanskrisen, men at man ikke har sikret sig, at disse job er på rimelige vilkår.

Et andet eksempel er politikernes store fokus på de såkaldte deleøkonomier. Her antager EU-Kommissionen, at deleøkonomien vil stige fra en omsætning på 100 milliarder til omkring 2250 milliarder kroner på globalt plan på 10 år – en vækst, som vil sikre flere arbejdspladser. Flere medlemslande har været yderst kritiske overfor taxafirmaet Uber, der ikke mener, de har ansatte, men kun selvstændige chauffører uden basale rettigheder. Et eksempel på, hvordan en digital gigant udfordrer et samlet arbejdsmarked i EU og arbejdstagernes status.

Maria464x261

Foto: Maria Rosenberg Rasmussen på talerstolen 

Maria Jepsen og Mikkel Mailand: Er der en europæisk model – og overlever den danske?

To forskere gav også deres bud på, hvad de finder vigtigst i forhold til arbejdsmarkedet i fremtidens EU. Forskningsleder Maria Jepsen fra Det Europæiske Fagforeningsinstitut (ETUI) forklarede, hvilke udfordringer EU har for at skabe en fælles socialpolitik. Der er brug for, hvis man har i sinde at løse arbejdsmarkedsproblematikkerne, at man kigger på helheden af problemet.

EU står nemlig overfor mange problemer, og alle disse har en effekt på det nuværende såvel som fremtidige arbejdsmarked. Dette inkluderer digitaliseringen, klimakrisen, migration af kvalificeret arbejdskraft osv. En ambitiøs arbejdsmarkedspolitik er derfor én, som tager alle politiske udfordringer med i sit løsningsforslag, mener Jepsen.

IMG 2655

Foto: Maria Jepsen (th) og Staffan Dahllöf (tv)

Herefter fortsatte lektor og forskningsleder Mikkel Mailand ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier med at præsentere sin analyse af den sociale søjle og principperne i den. Han konkluderede her, at den sociale søjle er en ”underlig fisk”, da det er svært at vide, hvad man helt præcist kan forvente af den sociale søjle.

Mailand underbyggede dette argument med, at man med den sociale søjle får 20 principper. Selvom søjlen repræsenterer blød lovgivning, ser man nu at principperne og rettighederne bliver til hård lovgivning i form af ny EU-lovgivning. Øremærket barsel til mænd i hele EU er et eksempel på dette. Om fremtiden vil føre til få eller mange flere konkrete stykker lovgivning, er op til det politiske landskab, der former sig efter EP-valget i 2019 og i medlemslandene.

IMG 2567

Foto: Mikkel Mailand

Nadja Olsen og Martin Steen Kabongo: Er der mangel på arbejdskraft – eller mangel på ordentlige jobs?

De næste oplæg stod henholdsvis Nadja Lundholm Olsen, EU-konsulent hos 3F, og Martin Steen Kabongo, overenskomstchef hos Dansk Arbejdsgiverforening for.

Olsen tog udgangspunkt i problematikkerne om, at det nuværende arbejdsmarked ikke varetager arbejdstagernes rettigheder i tilstrækkelig grad. Dette blev eksemplificeret med stigende antal atypiske jobs, som tidligere nævnt på konferencen og sagen om de filippinske chauffører, som var blevet udnyttet af en dansk transportvirksomhed. Flere rettigheder og mere politik, som tilgodeser arbejdstagerne, var dermed budskabet her.

IMG 2568

Foto: Nadja Lundholm Olsen

Ud fra Olsens oplæg erklærede Kabongo, at sagen om de filippinske chauffører var uheldig, og at man fra Dansk Arbejdsgiverforening selvfølgelig var utilfreds med, at sådanne arbejdsmarkedsvilkår havde fundet sted i Danmark. Dog hæftede han sig også ved, at man fra politisk side allerede var ambitiøse. For eksempel har man i EU formuleret et opdateret udstationeringsdirektiv, som blandt andet giver udstationerede arbejdstagere ret til at kræve lige løn som f.eks. danske kolleger, hvilket dermed modarbejder social dumping.

I den dertilhørende debat var der uenighed om, hvorvidt man fra politisk side skal regulere yderligere på arbejdsmarkedet, eller om den eksisterende lovgivning er tilstrækkelig. Endelig måtte de to repræsentanter for arbejdstagerne og arbejdsgiverne erkende, at de havde delte meninger og ikke kunne komme til enighed i denne omgang.          

IMG 2582

Foto: Martin Steen Kabongo 

Hvilket arbejdsmarked vil politikerne kæmpe for?

En dag fyldt med arbejdsmarkedspolitik, den sociale søjle, bud på fremtidens arbejdsmarked mm. var ved at nå til vejs ende. Men inden folk gik hver til sit blev dagen afsluttet med en skarp paneldebat blandt kandidater til EU-Parlamentet og folketingsmedlemmer. Paneldebatten omhandlede selvfølgelig arbejdsmarkedet, hvor politikerne fik mulighed for at debattere, hvordan de mener arbejdsmarkedet bør forme sig.

Debattørerne var Rina Ronja Kari (FB), Peter Hummelgaard Thomsen (S), Rasmus Nordqvist (ALT), Pernille Weiss (K), Erling Bonnesen (V) og Kenneth Kristensen Berth (DF).

Meningerne om arbejdsmarkedet var delte, og Thomsen (S) lagde ud med at snakke om ”fair bevægelighed” i det indre marked. Han nævnte desuden, at sociale rettigheder burde blive taget seriøst, og at man fra EU har kapaciteterne til at gøre netop dette. Han påpegede dog også, ligesom alle de andre politikere ved paneldebatten, at han havde respekt for den danske arbejdsmarkedsmodel, og man derfor fra politisk side skal passe på med at blande sig for meget.

IMG 2636

Foto: Peter Hummelgaard Thomsen (S)

Kritik af EU-samarbejdet var der også plads til. Kari (FB) valgte ved debatten at kritisere det indre marked, som har givet rigdomme, men som også har glemt at sikre borgernes rettigheder. EU bør ifølge hende blive bedre til at prioritere borgernes rettigheder i EU samt påtage sig en bedre klimapolitik.

IMG 2644

Foto: Rina Ronja Kari (FB)

Efterfølgende kom kritikken fra Berth (DF), som påpegede, at EU ødelægger det danske arbejdsmarked og derudover at arbejdskraftens fri bevægelighed var dårlig for Danmark. Han nævnte også, at man fra EU’s side overså, at løn- og arbejdsvilkår mellem de europæiske lande er for forskellige til, at man kan skabe en fælles social- og arbejdsmarkedspolitik.

IMG 2645

Bonnesen (V) var mere positiv over for EU-samarbejdet og mente, at EU er god til og har kompetencerne til at klare globale problemer såsom klima. Dog mente han, at man fra dansk side bør være varsom omkring at afgive kompetencer til EU inden for det arbejdsmarkedspolitiske område. For meget arbejdsmarkedspolitik fra EU’s side var dermed ikke i Bonnesens interesse.

Weiss (K) tilsluttede sig Bonnesens standpunkt og mente, at man først og fremmest bør løfte erhvervslivet. Hvis forholdene for erhvervslivet forbedres, mener hun, at arbejdstagernes vilkår også forbedres.

Endeligt havde Nordqvist (ALT) den holdning, at man bør stræbe efter en social protokol på EU-plan. Det indre marked bør reguleres, og dette skal gøres med arbejdstagernes rettigheder som udgangspunkt.

IMG 2604 

Debatten var fuld af liv, hvor politikerne havde rig mulighed for at uddybe deres politiske standpunkter med opfølgende spørgsmål og kommentarer fra salen. Efter debatten blev deltagerne budt på vin og øl, hvor publikum, eksperter og politikere kunne fortsætte diskussionen om arbejdsmarkedet.

IMG 2539

Foto: Der var mange gode spørgsmål til dagens oplægsholdere og politikere

IMG 2585

Foto: Der var mange gode spørgsmål til dagens oplægsholdere og politikere