Interview med Morten Løkkegaard

Mød spidskandidaterne: Morten Løkkegaard fra Venstre

09.04.2019

INTERVIEW. Morten Løkkegaard var tv-journalisten, der i 2009 gik ind i politik og blev valgt til EU-Parlamentet for første gang. Ved dette valg er han en af veteranerne i EU-politikken - og Venstres spidskandidat.

Interview af Staffan Dahllöf
Redigeret af Søs Biel
 
Morten Løkkegaard er uddannet journalist ved Danmarks Journalisthøjskole i 1988. Han var måske mest kendt for sin stilling som studievært for TV-Avisen mellem 1996-2005. I 2005 blev han selvstændig erhvervsdrivende med firmaet Løkkegaard Kommunikation.

Løkkegaard opstillede for første gang til EU-Parlamentet i 2009. Ved EU-valget i 2014 blev han ikke genvalgt, men kom med som førstesuppleant tilbage til Parlamentet i 2016, da Ulla Tørnæs udtrådte af Parlamentet.

Morten Løkkegaard er efter eget udsagn meget EU-begejstret, men han mener også, at der er en række politikområder, der er klart national kompetence. Det gælder for eksempel skattepolitik, arbejdsmarkedspolitik og flygtningepolitik.

Læs Morten Løkkegaards svar på EU-valgets ti store spørgsmål herunder:

 

1. Skal EU vedtage, at sociale rettigheder kommer før konkurrenceregler og økonomiske friheder?

”Nej. I praksis ville det betyde, at man må følge op med en masse lovgivning og i praksis udvikle en social union. Det ville være et brud med den model for et velfærdssamfund, som vi i Danmark har udviklet til det bedste i verden.”

Spørgsmålet er jo ikke nyt, men er det en diskussion har flyttet sig?

”Ja. I takt med at det indre marked er blevet en succes, har vi fået men masse nye udfordringer, som underbetalte chauffører og børnechecks over grænserne. Det bliver vi nødt til at adressere, men det skal vi gøre i hver sag for sig. Udgangspunktet skal være, at sociale rettigheder er nationale anliggender og det er ikke noget som vi skal ændre på i traktaten.”

 

2. Skal EU gøre op med vetoretten på skatteområdet?

"Nej. Udgangspunktet er lidt det samme som med de sociale rettigheder; vi mener det er en national kompetence. Finansieringen er fuldstændigt afgørende for, hvordan vi organiserer vores velfærdssamfund.

Det franske forslag om skat på finansielle virksomheder, som indebærer beskatning efter, hvor virksomheder har deres omsætning, behandles lige nu, og det må ikke skade danske interesser. Et anden aspekt er, at hvis harmoniserede selskabsskatter skal virke, så skal der findes en global løsning. Det diskuteres jo også i OECD.”

 

3. Skal EU udvikle et fælles forsvar?

”Nej. Fælles forsvar i betydningen fælles hær er ikke det, som ligger i kortene. Men der findes en fælles dimension i forsvarsforhold, som vi vil være en del i. Det er et udtalt ønske fra NATO, at man fra europæisk side kunne supplere den bløde magt, som EU har. Der skal vi blive bedre.

Vi taler heri om fredsbevarende styrker i for eksempel Afrika, men ikke om en hær med én samlet kommandovej. Der er også behov for fælles indkøbsindsatser, og den samordning af teknologiudvikling, som finder sted i PESCO (Permanent Structured Cooperation). Det mener Venstre at Danmark skal være med i.”

Og så skal forsvarsforbeholdet vel fjernes?

"Det vil vi gerne af med, men det vil være Statsministerens beslutning om, hvornår den diskussion skal rejses.”

 

4. Skal EU tage ansvar for flygtninge ved for eksempel at fordele asylansøgerne mere ligeligt mellem medlemslandene?

”Nej, EU skal ikke fordele asylansøgere efter kvoter. Men udgangspunktet skal nuanceres. Da tilstrømningen eskalerede i 2015, gik EU i panik. Man gik ind i en fordelings-mood med det samme. Det var helt tosset. Nu er vi nået lidt længere, for eksempel er tilstrømningen over Balkan-ruten stoppet, til 92 procent. Og der er flere aspekter i den diskussion.

Den langsigtede løsning er en Marshallhjælp til Afrika, af det samme omfang som Europa fik efter Anden Verdenskrig. Det er et område, hvor Danmark allerede i dag yder sit bidrag.”

Til det vil nogle migrationseksperter sige, at det ikke er de fattigste, som rejser, men dem som har et lille overskud. Hvis den økonomiske udvikling tager fart, vil det kunne føre til at flere og ikke færre søger mod Europa…

”Det er en diskussion om glasset er halvt fuldt eller halvt tomt. Det er en trossag. Jeg vil sige, at mennesker som et udgangspunkt ikke frivilligt rejser 3000 km og forlader deres land, hvis de har en rimelig mulighed at forsørge sig. Der vil altid være unge eventyrlystne, som tager afsted, med det er ikke, der vi er nu.

Det andet aspekt er sikring af de ydre grænser, hvor Jean-Claude Juncker har foreslået en kraftig oprustning med 10.000 nye græsevogtere. Det er lidt af ”tænk på et tal”. Det må vi se på, men det er helt afgørende for Europas fremtid, at vi får en fungerende grænsekontrol.

Og så har vi dem, som er her, og diskussionen om Dublin-konventionen som ikke fungerer, og hvor der bestemt ikke er enighed om fordeling. Her vil jeg sige, at vi må finde et system – og det tror jeg vi gør – hvor dem som ikke modtager asylansøgere, betaler for ikke at gøre det. I den forstand, tror jeg vi ender med en form for kvotering, for eksempel for det mest nødlidende familier fra FN’s flygtningelejre.”

Hvor ser du Danmarks rolle i et sådant system?

”Det er for tidligt at sige, det vil være afhængigt, at det kompromis man når frem til.”

Men det retlige forbehold skal fjernes?

"Nu er det jo ikke så længe siden, vi havde den afstemning, så det er ikke umiddelbart forestående. Men det er et forbehold, og en diskussion, vi bliver nødt til at genbesøge på et tidspunkt.”

Korrektion af redaktionen: Efter interviewet har Morten Løkkegaard bedt os ændre hans svar på dette spørgsmål fra ja til nej. Nej er et klarere svar på, hvad Venstre ønsker politisk. Det er ikke en tvungen kvoteordning, der er Venstres politik.

5. Skal Danmark tilslutte sig Bankunionen?

”Ja, men… Jeg mener, at Danmark skal tilslutte sig, med mindre der dukker noget op i den vurderingsproces, som er indledt af danske myndigheder. Når der nu er indledt en undersøgelse, om hvad en deltagelse kan komme til at betyde for Danmark, så vil det være forkert fra politisk side at gå ud og underminere den proces på forhånd. Så det bliver et ”ja” fra min side men med forbehold.”

6. Skal EU have en fælles finanspolitik?

”Nej. Problemstillingen er reel og det er svært at svare helt entydigt på. Men eurolandene har bundet op sig på fælles koordinering og overvågning af deres økonomier. Det er Danmark også med til, og jeg synes ikke, at det er nødvendigt med en nogen form af finans-tsar, som træffer fælles beslutninger.”

7. Skal EU indføre klimaafgifter på CO2 – for eksempel på flybrændstof og oksekød?

”Nej. Vi er, og vi skal være, meget ambitiøse på klimaområdet. Hvis vi skal nå vores mål, skal vi arbejde for fælles internationale og europæiske løsninger for at skabe de bedste rammer for nedbringelse af CO2-udledning. En skat på kød og flyrejser løser dog ikke problemerne, og vi mener, at afgifter og skatter skal afgøres nationalt.”

 

8. Vil du arbejde for, at EU forbyder, sprøjtegifte som glyfosat og neonnikotinoider, for eksempel ved øgede beføjelser til Parlamentet?

”Ved ikke. Et vanskeligt spørgsmål, fordi Venstre på den ene side er tilhænger af maksimal åbenhed og kontrol af politiske beslutninger og på den anden side er tilhænger af et system, som er effektivt for et fungerende indre marked, som har givet os vækst og velstand.

I den balancegang, er vi kritiske imod, at Kommissionen træffer beslutninger udenom Parlamentets kontrol. Men vi kan også se, at rigtigt mange politiske kræfter er parate til at opgive enhver eksperttilgang til fordel for politiske beslutninger. Risikoen er, at vi som parlamentarikere kommer til at fatte meget specifikke beslutninger om kemi og biologi, som vi ikke har forstand på.”

 

9. Skal EU kunne indføre økonomiske sanktioner mod lande, der vurderes at krænke EU’s værdier?

”Ja. Min, Venstres og regeringens holdning er, at det er helt uacceptabelt, at lande bryder mod retsstatsprincipper. Det er noget, som underminerer den legitimitet, som hele projektet hviler på. Artikel 7-processen (at fratage medlemslande stemmeret, men som kræver enstemmighed i Rådet) må gå sin skæve gang, men jeg er helt sikker på, at sanktioner kommer til at kædes sammen med budgetprocessen, for eksempel ved beskæring af strukturfondsmidler.

Der er et problem ved at stille krav på regeringer men sanktioner – og jeg vil ikke bruge ordet straffe – det går ud over befolkningen. Det er noget vi må se på i budgetprocessen.”
 
Hvordan ser du på, at der i den sammenhæng bliver skabt en meget skarp skillelinje i EU mellem øst- og vestlande?
 
”Der er et skel, som stikker i øjnene, men jeg mener ikke det er tale om en ”østbashing”. Der er også dem, der peger på Malta og andre og større lande. Man kan jo også pege på lande, som ikke overholder konvergensreglerne for ØMU’en; noget som Frankrig og Tyskland tidligere er sluppet godt fra. Princippet må være, at reglerne skal gælde lige for alle.”

 

10. Er EU blevet mere demokratisk med et styrket Europa-Parlament?

”Ja. Der er ingen tvivl, jo mere parlamentarisk systemet er blevet, jo tættere er vi på, hvad der bliver kaldt en europæisk demos. Det har været en reel politisk kamp. og den er ikke overstået endnu. Så opstår spørgsmålet om, hvor langt man skal gå? Venstres svar er nej til en føderalstat, men ja til demokratisering”

Hvor kommer ”spidskandidatprocessen”– hvor partigrupperne i Parlamentet udser kandidater til Kommissionsformandsposten – ind i billedet?

”Den proces kom ind ved valget i 2014, og det er noget, som favoriserer de store partigrupper. Det har vi i Venstre sagt nej til, men det er der i min parlamentsgruppe forskellige holdninger til, fordi vi har medlemmer fra forskellige lande. Men jeg mener ikke, at man skal fortælle folk, at spidskandidater er noget, som giver dem som vælgere indflydelse. I den sidste ende vil det jo være noget som stats- og regeringscheferne gør op.”

Læs de øvrige interviews med de ti spidskandidater her på siden.