Interview med Nikolaj Villumsen

Mød spidskandidaterne: Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten

25.03.2019

INTERVIEW. Enhedslisten stiller for første gang op til EU-Parlamentsvalget i 2019 og har valgt nuværende folketingsmedlem Nikolaj Villumsen til posten som spidskandidat.

Interviewet af Peter Riddersborg, februar 2019
Redigeret af Søs Biel
 
Nikolaj Villumsen har været aktiv i ungdoms- og studenterpolitik og var med til at stifte Socialistisk Ungdomsfront (SUF) i 2001. Han har en bachelor i historie og har derefter læst digital design og kommunikation på IT-universitetet. Han blev valgt ind i Folketinget i 2011 og bestrider i dag posten som næstformand for Enhedslistens folketingsgruppe og er medlem af Europarådets Parlamentariske Forsamling.
 
Enhedslisten ønsker et solidarisk samarbejde om en række politikpunkter blandt andet de sociale rettigheder, fordelingen af flygtninge og fælles EU-afgifter til at løse klimakrisen. Derimod afviser Villumsen, at EU skal have yderligere beføjelser inden for forsvars-, skatte- og finanspolitik.

Han har store demokratiske visioner for EU-samarbejdet og ønsker åbenhed i de europæiske institutioner og at give EU-parlamentarikerne retten til at fremsætte lovforslag.

 
Læs Nikolaj Villumsens svar på EU-valgets ti store spørgsmål herunder: 

 

1. Skal EU vedtage, at sociale rettigheder kommer før konkurrenceregler og økonomiske friheder?

 ”Ja. Vi støtter meget klart den europæiske fagbevægelses forslag om en social protokol og har kæmpet for at få den rigtig længe. Samtidig er det jo svært at opnå, fordi det kræver en traktatændring, hvor 27 lande skal blive enige. Derfor er det vigtigt, at vi tager nogle tiltag på kortere sigt, som kan skabe forandring her og nu.”
 
”Helt konkret har vi foreslået, at EU-arbejdstagere skal have deres kontrakt godkendt af den lokale fagforening, før de har mulighed for at arbejde i Danmark, så man sikrer, at danske arbejdsvilkår bliver overholdt. Folk skal være meget velkomne i Danmark, men det skal være på ordentlige forhold. Det er noget, vi i Danmark kunne gøre her og nu. Det ville gøre en helt afgørende forskel på et tidspunkt, hvor vi ser et kæmpe problem med den måde, som EU’s indre marked er indrettet på, der skaber et vildt ræs mod bunden.”

2. Skal EU gøre op med vetoretten på skatteområdet?

”Nej. Det bliver et klart nej. Det er helt afgørende, at borgerne i Danmark kan bestemme skattepolitikken fra folketingsvalg til folketingsvalg. Den skal ikke dikteres fra Bruxelles. Vi ønsker til gengæld, at man gør en aktiv indsats mod skattely, og her er det et kæmpe problem, at EU svigter den indsats.

Den mest effektive og realistiske vej frem er, at enkelte lande går foran, eksempelvis ved at lave en sortliste over skattely. Her bør det både være skattely uden for og inden for EU, der kommer på listen. For eksempel Luxembourg, Cypern og Malta inden for EU. Selv hvis man syntes, at det var en god idé, at vetoretten på skatteområdet blev afskaffes, er det ikke en realistisk vej frem. Samtlige medlemslande skal være enige, og de tre lande kommer aldrig til at gå med til det.”

3. Skal EU udvikle et fælles forsvar?

”Nej. Vi siger klart nej til EU’s planer om en EU-hær og den voldsomme militarisering og oprustning, der sker lige nu i EU-samarbejdet. Det er jo en fest for tysk og fransk militærindustri, men rigtig skidt for verdensfreden. Jo flere våben der er, desto større chance er der for våbenkonflikt. Derfor ser vi i stedet, at Danmark bevarer forsvarsforbeholdet og frigør os fra Trumps dominans i NATO ved at styrke et nordisk sikkerhedssamarbejde med de lande, som vi har fælles værdier med. Sådan et samarbejde kunne spille en vigtig rolle internationalt i forhold til at sikre fred og stabilitet i fremtiden, for eksempel gennem FN.”

4. Skal EU tage ansvar for flygtninge ved for eksempel at fordele asylansøgerne mere ligeligt mellem medlemslandene?

”Ja. Vi mener helt klart, at der er brug for en solidarisk fordeling af mennesker på flugt fra krig og undertrykkelse. Lige nu er virkeligheden jo, at tusinder er druknet i Middelhavet de sidste par år, og EU bruger milliarder på at holde flygtninge ude frem for at sikre en solidarisk fordeling, som Danmark selvfølgelig bør deltage i.
 
Situationen er jo den, at der faktisk er flertalsafgørelser på det her område i EU - ikke for os i Danmark, der har et forbehold - men for de resterende lande. EU har jo haft muligheden for at træffe en flertalsafgørelse, der tvang landene til at tage imod flygtninge, men det har man valgt ikke at gøre.

Hvis vi derfor skal have en solidarisk fordeling af flygtninge, må man begynde i de lande, der er villige til at hjælpe, og det ønsker vi, at Danmark tager initiativ til. Vi har konkret foreslået, at man tager konsekvensen og laver en omlægning af EU-budgettet, så de lande, der vil tage et ansvar for mennesker på flugt, får penge til det, mens man smækker kassen i over for de lande, som ikke vil.” 

5. Skal Danmark tilslutte sig Bankunionen?

”Nej. Bankunionen gør intet for at forhindre fremtidige finanskriser. Til gengæld vil en tilslutningen til Bankunionen gøre, at vi i fremtiden ikke bare risikerer at blive tvunget til at redde Danske Bank, men også Deutsche Bank hvis der kommer en ny krise. Det kan blive vanvittigt dyrt for skatteborgerne i Danmark.
 
Derudover flyttes magten væk fra Folketinget og til bureaukrater i Den Europæiske Centralbank anført af den tidligere Goldman Sachs-spekulant Mario Draghi. Det vil betyde, at borgernes demokratiske indflydelse forsvinder i forhold til, hvorvidt eksempelvis en dansk bank skal reddes eller lukkes i fremtiden. Derfor er det selvfølgelig også noget, som danskerne bør tage stilling til ved en folkeafstemning.

Jeg frygter, at der kommer til at sidde et flertal efter folketingsvalget og EU-parlamentsvalget og lusker Bankunionen ind ad bagdøren uden at have modet til at spørge befolkningen. Til gengæld er det helt afgørende at få sikret en opdeling af bankerne, så man ikke får den situation, hvor der er nogen, der er for store til, at man kan lade dem gå ned. Det skal vi tage stilling til i Danmark, men det er også helt oplagt, at man samarbejder om det i Europa.”

6. Skal EU have en fælles finanspolitik?

 ”Nej. Tværtimod bør Danmark frigøre sig fra den spændetrøje, som euroens finanspagt har pålagt os, og som er blevet lusket igennem uden en folkeafstemning. Den betyder, at kommunernes mulighed for at investere og skabe varme hænder og velfærd er markant begrænset. Der er behov for, at man respekterer euro-forbeholdet og får frigjort os fra finanspagten.”
 
Hvad med de EU-lande, der har euroen i dag - bør de have fælles finanspolitik?
 
”Jeg mener virkelig, at euroen er en katastrofe, der har skabt ekstrem fattigdom og velfærdsforringelser for almindelige mennesker bredt i Europa. Der ikke er noget, der tyder på, at en øget centralisering vil føre til en større solidaritet mellem eurolandene. Den vil formentlig bare øge den tyske dominans på bekostning af små lande, som ville blive ved med at blive kørt over.
 
Det afgørende for at undgå nye kriser er at sikre, at landene har mulighed for at lave et ordentligt exit fra euroen. I forhold til Grækenland har vi for eksempel set en enorm afpresning fra EU’s side, da den venstreorienterede regering forsøgte at bryde med euroens nedskæringspolitik.

Derfor mener jeg, at det skal være muligt for befolkningerne at træffe et demokratisk valg om at forlade euroen, uden at det skal føre til økonomisk ruin for dem selv og den samlede europæiske økonomi. Danmark og Sverige er jo eksempler på, at man godt kan være med i EU uden at være med i euroen, og den mulighed bør andre lande også have.”

7. Skal EU indføre klimaafgifter på CO2 - f.eks. på flybrændstof og oksekød?  

”Ja. Jeg mener, at klimakrisen er et grænseoverskridende problem, som man skal samarbejde om i Europa. Det er da helt oplagt, at man i de enkelte medlemslande indfører afgifter på eksempelvis flybrændstof. For os er det selvfølgelig afgørende, at den slags afgifter er solidarisk indrettede, så det ikke betyder, at det udelukkende er de rigeste, der har mulighed for at rejse. Men hvis der er nogen, der forsøger at liste EU-kompetencer på skatteområdet ind ad bagdøren ved at lave en EU-klimaafgift, så afviser vi selvfølgelig det.
 
Det er noget, de enkelte lande selv kan gøre. Vi kan allerede se den nye svenske regering tage initiativer på området, og der kan Danmark jo bare følge efter. Det er helt oplagt, at man i EU kunne samarbejde om for eksempel at lave en europæisk togfond, som kan hjælpe med at sikre gode togforbindelser mellem knudepunkter i Europa, så der er et reelt alternativ, der kan bringe dig fra København eller Århus til middelhavsstrande. CO2-kvotesystemet er derimod et eksempel på, at EU skaber et marked i stedet for at skabe en løsning. Det er jo fantastisk, hvis du er spekulant og gerne vil have noget at spekulere i, men det er ubrugeligt, hvis du vil nedbringe forbruget af CO2.”

8. Vil du arbejde for, at EU forbyder sprøjtegifte som glyfosat og neonikotinoider?

”Ja. Det er afgørende, at vi sikrer befolkningssundheden. I forhold til Roundup vurderer WHO, at det er kræftfremkaldende, og derfor skal det selvfølgelig forbydes. Problemet på kemikalieområdet i EU er, at der er stærke lobbyist-kræfter, der har ekstrem stor indflydelse. Det understreger, at det er vigtigt, at vi er parate til at tage initiativer i vores eget land.

Danmark bør derfor have et forsigtighedsprincip, så man ikke tillader kemikalier, som muligvis er til fare for folk. EU har jo kompetence på dette område, og det har voldsomme konsekvenser i negativ retning lige nu. For eksempel ved at vi har meget svært ved at få skadelige kemikalier forbudt. Derfor vil vi selvfølgelig kæmpe for, at man forbyder de skadelige kemikalier og holder fast i et forsigtighedsprincip.”

9. Skal EU kunne indføre økonomiske sanktioner mod lande, der vurderes at krænke EU’s værdier?

”Ja. Det er dybt bekymrende, hvad der sker i Polen og Ungarn lige nu. Vi står med en reel fare for, at EU begynder at udvikle sig til en klub af autoritære regimer, hvis ikke vi får sat foden ned. EU-Kommissionens forslag om økonomiske konsekvenser vil jo blive mødt af veto fra Polen og Ungarn, der holder hånden over hinanden. Derfor bliver EU-budgettet det næste store slagsmål.

Vores klare holdning er, at Danmark bør nedlægge veto, hvis ikke det er en del af budgettet, at man smækker kassen i over for disse lande. Virkeligheden er jo, at man gladeligt afstraffer lande for ikke at skære nok i deres velfærd eller hæve pensionsalderen tilstrækkeligt, men indtil nu har nægtet at gribe ind over for voldsomme krænkelser af menneskerettigheder.

Vi er til grin for vores egne penge, når Victor Orbán gerne tager imod milliarder af skattekroner hvert eneste år, men ikke kan finde ud af at overholde helt grundlæggende retsstatsprincipper. Det skal vi ikke sidde overhørig. Man bliver nødt til at sætte hårdt mod hårdt, og man er allerede gået alt for langt. Hvordan man indretter sit velfærdssystem, skattepolitik og pensionssystemer bør derimod være beslutninger, man har lov at træffe i de enkelte lande. Det skal man ikke sanktioneres for.”

10. Er EU blevet mere demokratisk med et styrket Europa-Parlament?

"Nej. Der vil mit svar være nej. Der har jo været snakket om demokratisk underskud i mange år, og i virkeligheden er der sket ekstremt lidt. Jeg mener stadigvæk, at vi har et gigantisk problem, og det ønsker vi at gøre noget ved. Det er for eksempel et grundlæggende demokratisk problem, at det ikke er muligt for folkevalgte at stille forslag i EU. Den ret er udelukkende forbeholdt ikke-folkevalgte bureaukrater i EU-Kommissionen.

Vi mener, at både folkevalgte i nationale parlamenter og i EU-Parlamentet skal have lov til at stille forslag på samme måde, som Kommission gør. Derudover skal der selvfølgelig sikres åbenhed - ikke alene i EU-Parlamentet, men også i medlemslandenes og EU-Kommissionens arbejde.”

 

Næste interview er med Dansk Folkepartis spidskandidat Peter Kofod. Følg med her på siden eller på DEO´s Facebook.