Interview med Peter Kofod

Mød spidskandidaterne: Peter Kofod fra Dansk Folkeparti

28.03.2019

INTERVIEW. Peter Kofod er Dansk Folkepartis nye spidskandidat, der skal følge efter Morten Messerschmidt i EU-Parlamentet. Læs hans svar på EU-valgets ti store spørgsmål.

Interview af Staffan Dahllöf
Redigeret af Søs Biel
 
Peter Kofod er uddannet folkeskolelærer fra UC Syddanmark i 2015. Han har været medlem af byrådet i Haderslev Kommune i 2014 og medlem af regionsrådet i Region Syddanmark 2014-2015. I 2015 blev han valgt ind i Folketinget, hvor han er retsordfører for Dansk Folkeparti. Kofod stiller nu op til EU-Parlamentsvalget, hvor han skal overtage Morten Messerschmidts post som spidskandidat.
 
Peter Kofod mener, at langt de fleste beslutninger skal vedtages i Folketinget, og at der ikke skal afgives lovgivningsmagt til EU. Han vil bruge en plads i Parlamentet på at ”få EU-toget til at bakke tilbage” sammen med andre partier i Parlamentet, der er af samme overbevisning.
 
Læs Peter Kofods fulde svar på EU-valgets ti store spørgsmål herunder:

 1. Skal EU vedtage, at sociale rettigheder kommer før konkurrenceregler og økonomiske friheder? 

”Ved ikke. Der skal sættes ind overfor social dumping. Vi kan ikke have at folk arbejder under slavelignende vilkår til elendig løn. Det er en udnyttelse, som skal standses, men om der skal laves om på traktaten, vil jeg vende tilbage til.”

2. Skal EU gøre op med vetoretten på skatteområdet? 

”Nej. Jeg mener ikke, at EU skal udskrive skatter, det er udelukkende en opgave for det danske Folketing.”
 
Men der er jo i dag en konkurrence, som er med til at sænke virksomhedsbeskatningen?
 
”Jo, jeg ved, at der er forslag om at sikre en nedre grænse for virksomhedsbeskatning. Men hvis det bliver gennemført, så vil nationalstaterne indrette sig efter den, og så vil der opstå et pres på de lande, som har en højere beskatning. Det kommer ikke at få den effekt, som man siger det vil.”
 
Siger du, at et gulv i realiteten vil fungere som et loft?
 
”Det vil fungere som en fælles platform, og det mener jeg vil være forkert. Det skal ikke kun være lønmodtagere, som betaler skat, men også virksomheder.”

3. Skal EU udvikle et fælles forsvar?

”Nej. Vores forsvarsalliance er NATO, vi er klart modstandere af et EU-forsvar.”

 
Diskussionen er jo blandt andet opstået, fordi der er en usikkerhed om, hvad den amerikanske præsident vil med NATO?
 
”Vi skal selvfølgelig forholde os til de meldinger som kommer fra USA, men det er ikke noget nyt som Trump har fundet på, at de europæiske lande skal betale mere. Det har andre amerikanske præsidenter sagt før ham. Man skal huske på, at hvis NATO bryder op, så vil regningen for os blive meget større, end den er i dag.
 
Så hvis en kommende dansk regering stiller forsvarsforbeholdet til afstemning…?
 
”Så anbefaler vi et ja til at bevare forbeholdet."

4. Skal EU tage ansvar for flygtninge ved for eksempel at fordele asylansøgerne mere ligeligt mellem medlemslandene?

”Nej. Vi skal på ingen måde acceptere en fordeling, det er spørgsmål som er helt op til de suveræne stater at beslutte om. Hvis der er noget, som EU skal, så er det at leve op til de løfter, man gav til danskerne, når vi gik med i Schengen, at de ydre grænser skal forsvares. Bådene i Middelhavet skal standses og trækkes tilbage, hvor de kom fra.  Og hvis den ydre grænse ikke fungerer, så skal medlemslandene have ret til at sikre sine grænser.”

5. Skal Danmark tilslutte sig Bankunionen?

”Nej. Det vil betyde, at vores banker og bankkunder skal hæfte for andre landes banker. Det ser jeg som noget meget usundt.”
 
Omvendt ville en dansk bank med problemer have et større sikkerhedsnet end kun at være afhængig af de danske skatteydere?
 
”Da vi blev ramt af finanskrisen, blev der vedtaget nationale bankpakker. Det var en politisk opgave som lå i Danmark, og som skal ligge i Danmark.”
 
Tilhængerne af en bankunion siger, at danske skatteydere ikke kommer til at hæfte for andre landes banker, fordi bankerne vil sikres af den pulje, de selv skal betale ind til?
 
”Tilhængerne siger så meget. De sagde også, at vi nærmest skulle gå fallit, hvis vi ikke accepterede euroen. Hvis man vil, at Danmark skal med, så skal vi have en folkeafstemning. Det sagde socialdemokraterne i efteråret, men jeg ved ikke, om det er noget, de står ved.”

6. Skal EU have en fælles finanspolitik?

”Nej. Det er Folketinget, som laver finanspolitikken. Økonomierne i EU er så forskellige, at det ville indebære en meget stor indsats, som ikke kommer til at fungere.”
 
Kan du se logikken i at de lande, som bruger euroen, går sammen om en fælles finanspolitik?
 
”Selv Frankrig og Tyskland som går ind for et eurobudget, har jo meget forskellige økonomiske politikker, og det vil indebære at man tilsidesætter det politiske demokrati.”

7. Skal EU indføre klimaafgifter på CO2 – for eksempel på flybrændstof og oksekød?

”Nej - Skatter og afgifter er ikke noget, som EU skal beslutte om. Når nu Sverige indfører flyskatter, så er det en svensk beslutning, den vil jeg ikke blande mig i, og det skal EU heller ikke gøre. Ser vi på Danmark, så er jeg imod flyskatter her, fordi det vil gå ud over de fattige. Men det er en beslutning for Folketinget.”
 
”Det jeg er bange for i klimapolitikken, er en regulering som går ud over front runners, som ikke kan gennemføre det, de er gode til. Når vi får knækket koden for en grøn omstilling, så kommer vi til at få efterfølgere. Her er jeg bekymret over at en ensretning kommer til at gå ud over de gode eksempler.”

8. Vil du arbejde for, at EU forbyder sprøjtegifte som glyfosat og neonnikotinoider.

”Pas. Jeg må henvise til Pia Adelsten, som lover at komme med svar i løbet af dagen i dag.”

(Der er ikke kommet noget nærmere fra fra Dansk Folkeparti til DEO.)

9. Skal EU kunne indføre økonomiske sanktioner mod lande, der vurderes at krænke EU’s værdier?

”Nej. Det er en helt forkert udvikling med politiske straffeaktioner. Betyder det, at jeg er enig med for eksempel den ungarske regering? Nej, det er jeg ikke. Men man skal være utrolig varsom her. Det er tilhængerne af EU’s udvidelse, som har skabt deres eget problem ved at lukke østlandene ind. Det var vi forbeholdne over for.”
 
Nu er landene medlemmer og får en stor del af deres offentlige udgifter betalt med EU-støtte. Samtidig vurderes de at krænke EU’s værdier, er det rimeligt?
 
”Jeg har ingen problemer i at skære i støtteordningerne, EU-budgettet må gerne være mindre end i dag. Men nedskæringer skal ikke ske som politiske straffe. Og hvor var EU i øvrigt henne med kritikken, da Spanien slog ned på politiske demonstrationer i Catalonien? 

10. Er EU blevet mere demokratisk med et styrket EU-Parlament? 

”Nej. Jeg så helst, at EU-Parlamentet blev afskaffet, og Kommissionens beføjelser begrænset. Det ideelle ville være, hvis frie lande gik sammen om det, man er fælles om, og så ville der ikke være brug for Parlamentet.”
 
Hvad skal du selv så gøre dernede?
 
”Nu er Parlamentet en platform som eksisterer, og der skal skeptikerne også være med. Jeg ser det som min opgave at være med til, at vi får EU-toget til at bakke tilbage. Nu må vi se, hvordan det går i valget, men sammen med partier, som ligner os meget, vil vi kunne bruge Parlamentet på samme måde som tilhængerpartierne har gjort det.”

-------------------------
 
Følg med på denne side og DEO's Facebookside: I de kommende uger kommer der endnu fem interviews med EP-spidskandidater.

Læs de øvrige interviews med EU-spidskandidaterne

Turen er kommet til de kandidater, der er nuværende medlemmer af EU-Parlamentet.