Interview med Rasmus Nordqvist

Mød spidskandidaterne: Rasmus Nordqvist fra Alternativet

14.03.2019

INTERVIEW. Alternativet stiller i år for første gang op til EU-Parlamentsvalget, og Rasmus Nordqvist er blevet valgt som partiets spidskandidat. I dette interview svarer han på ti spørgsmål om EU´s fremtid.

Interview af Peter Riddersborg, februar 2019
Redigeret af Søs Biel

Rasmus Nordqvist er uddannet designer ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1999 og arbejdede derefter i modebranchen som designer, brand manager og underviser fra 2005-2015. Han er medstifter af Alternativet og blev valgt ind i Folketinget i 2015, hvor han i dag blandt andet er EU- og Udenrigsordfører. Rasmus Nordqvist ønsker et stærkere og mere solidarisk samarbejde omkring en række forskellige områder i EU.

Han ønsker et styrket fællesskab, der er bygget på demokratiske værdier, og en videreudvikling af det europæiske demokrati med mere borgerinddragelse. Alternativets grønne dagsorden ønsker de også skal præge EU med blandt andet en økologisk omstilling af landbruget.

Læs Rasmus Nordqvists fulde svar på EU-valgets ti store spørgsmål herunder:

1. Skal EU vedtage, at sociale rettigheder kommer før konkurrenceregler og økonomiske friheder?

”Ja. Økonomi skal være et middel til at nå et mål om social retfærdighed. Men det handler også om, at vi skal have en tredobbelt bundlinje i EU, ligesom vi burde have det i Danmark, så man hele tiden vurderer politik på tre bundlinjer: En grøn, en social og en økonomisk.”

2. Skal EU gøre op med vetoretten på skatteområdet?

”Ja, det bliver man nok nødt til. Ét er vetoretten, noget andet er overhovedet at turde snakke om samarbejde på skatteområdet. Når vi rejser spørgsmålet i Danmark, slår mange jo korsets tegn, fordi det er national kompetence. Men det handler om, at vi bliver nødt til at samarbejde på de områder, hvor der er grænseoverskridende udfordringer. Det er skat jo, fordi vi har en grænseoverskridende økonomi med grænseoverskridende virksomheder, og derfor bliver skatten også nødt til at være det. Så der bør være et opgør med vetoretten, så vi kan løse de ting, der skal løses, men det vigtigste er, at vi i første omgang beslutter os for at samarbejde om det.”

3. Skal EU udvikle et fælles forsvar?

”Ved ikke. Jeg synes, at spørgsmålet er lidt mærkeligt. Det handler jo grundlæggende om, hvorvidt vi skal samarbejde om sikkerhed og forsvarspolitik, og der vil jeg sige ja. Men det betyder ikke nødvendigvis, at vi skal have et fælles forsvar eller en fælles hær. Men vi skal samarbejde langt stærkere, for vi er udfordret globalt, og specielt med den retning det går i NATO, hvor Europa nu er tættere på sig selv.

Der er også problemer i vores nærområder, som andre lande kan være bedøvende ligeglade med. For eksempel stabilitet og konfliktløsning i Afrika, som er noget, der er mest interessant for EU. Men det handler ikke bare om at sætte flere penge af til det. Jeg mener, at der bliver brugt rigelige mængder penge i verden - og Europa - på forsvar. Det handler om, hvordan vi bruger pengene, og hvordan vi samarbejder om det.”

Skal Danmark så opgive forsvarsforbeholdet?

"Ja, for at samarbejde på det her område skal vi af med vores forbehold.”

4. Skal EU tage ansvar for flygtninge ved for eksempel at fordele asylansøgerne mere ligeligt mellem medlemslandene?

”Ja. Vi skal tage ansvar sammen, og det gør vi blandt andet ved at have et fælles asylsystem, så vi også kan fordele de flygtninge, der er.”

Skal lande tvinges til at tage imod flygtninge?

”Det handler ikke om at tvinge nogen. Det handler om at kigge på hinanden og sige, at vi bliver nødt til at løse det her sammen og løfte dele af opgaven hver især. Og det skal de lande, der i dag ikke vil være med - inklusiv Danmark - også gøre. Men man kan løse det på mange måder. For eksempel ved at man betaler for, at andre løfter opgaven. Men der skal selvfølgelig være et fælles system, hvor vi løfter opgaverne sammen, og så må vi jo finde ud af, hvad det koster for dem, der ikke vil være solidariske med resten af landene.”

5. Skal Danmark tilslutte sig Bankunionen?

”Ved ikke. Det bliver et “ved ikke” på nuværende tidspunkt. For det første, mangler der nogle skridt, før Bankunionen er helt færdigkonstrueret, så vi kan føre ordentlig kontrol med bankerne, som det dybest set handler om. Når jeg siger “ved ikke”, skyldes det også, at der er et analysearbejde i gang fra den danske regerings side om konsekvenserne ved bankunionen, som vi selvfølgelig også er nysgerrige på.

Men der er mere og mere, der tegner i retning af, at vi selvfølgelig skal gå med. Der skal være stærkere kontrol med bankerne, og det skal foregå på EU-plan, fordi det ikke kan gøres nationalt. Danske Bank-sagen har jo tydeligt vist, at bankerne arbejder på tværs af landegrænser, og at pengene hopper frem og tilbage mellem landene. Det handler også om, at man ikke skal stå alene med de store udfordringer i nationalstaterne, fordi bankerne er så store, som de er.”

6. Skal EU have en fælles finanspolitik?

”Ja, det mener vi sådan set, at euro-landene skal. Der står Danmark jo udenfor. Men det ville være en rigtig god løsning, når nu man har fælles møntfod. Det er jo nogle lande, der har fået rigtig stor glæde af euroen. De er blevet rige og har et stort overskud, mens der er andre lande, der har nogle udfordringer.

Der bliver man nødt til at gå ind og se mere solidarisk på det. Hvem tjener meget, og hvem tjener lidt på det indre marked. Og hvordan sørger man for at fordele den rigdom, der bliver skabt, så vi får løftet hele Europa socialt og dermed undgår destabilisering og social uro. Det ville også betyde, at en fælles finansminister skulle stå til ansvar over for Parlamentet.”

7. Skal EU indføre klimaafgifter på CO2 - for eksempel på flybrændstof og oksekød?

”Ja. Vi skal bruge skatter og afgifter som redskab i forhold til klimakrisen. Vi kan gøre meget i medlemslandene, men det store skridt, der virkelig batter, skulle foregå på europæisk plan. Vi bør indføre CO2-beskatning, og det ville være fornuftigt at gøre på EU-plan på grund af det indre marked. Så kunne man også indføre CO2-told på produkter, der kommer fra lande uden for EU, så vi ikke skævvrider konkurrencen.”

Hvordan kan man sikre, at det ikke bliver socialt skævt?

”Der findes forskellige modeller for, hvordan man kan lave en progressiv klimabeskatning, så de ting behøver ikke have noget med hinanden at gøre. Det handler om, hvordan vi indretter vores økonomi og arbejder med omfordeling.”

8. Vil du arbejde for, at EU forbyder sprøjtegifte som glyfosat og neonikotinoider?

”Ja, det vil jeg. Vores politik i Danmark handler om en økologisk omstilling af landbruget, og det vil vi selvfølgelig også gerne have på EU-plan. Det handler om, at vi passer på vores miljø og natur og får nogle ordentlige og sunde fødevarer ud af det. Det handler også om hele biodiversitetskrisen, som vi ikke snakker om så tit, men som har stor betydning. For eksempel med alle de vigtige insekter, som de her midler dræber, som derfor naturligvis skal forbydes.

Jeg er rigtig glad for, at man fra EU’s side i det mindste kom igennem med at indskrænke tilladelsen til glyphosat til yderligere fem år, selvom der var lande, der kæmpede imod - herunder Danmark. Men jeg ville gerne ophæve forlængelsen og forbyde det her og nu.”

9. Skal EU kunne indføre økonomiske sanktioner mod lande, der vurderes at krænke EU’s værdier?

”Ja. Hvis man for eksempel indskrænker uafhængigheden af domstolene eller udfordrer ytringsfrihed og basale menneskerettigheder, så skal der selvfølgelig være nogle konsekvenser ved det. Det handler om, at vi som fællesskab har valgt at bygge på nogle værdier og principper. Det var svært for os at forestille os, at der efter østudvidelsen var nogle lande, der ville gøre op med dem.

Man bliver nødt til at have nogle redskaber, der kan presse medlemslandene og understrege, at vi er en klub og et fællesskab, hvor man skal overholde reglerne. Vi er meget optaget af, at EU ikke bare består af 27 eller 28 medlemslande, men faktisk består af 500 millioner mennesker, som skal have nogle ordentlige rettigheder. Vi foreslår også i European Spring, at vi skal have en kommission, der hele tiden kan holde øje med landene på disse områder, så vi kan holde hinanden oppe på det.”

10. Er EU blevet mere demokratisk med et styrket EU-Parlament?

”Ja - det er det helt klart. Men det betyder jo ikke, at vi overhovedet er i mål. Vi så gerne, at initiativretten til at udforme lovforslag blev flyttet fra Kommissionen til Parlamentet, for det er jo den demokratisk valgte institution i EU-samarbejdet. Det er bare et af de mange demokratiseringstiltag, der skal ske i EU, men der er også mere lavthængende frugter. For eksempel mere gennemsigtighed i Rådets arbejde.

Det handler også om, hvordan vi kan skabe et langt mere inddragende demokrati i Europa, så befolkningerne får lettere ved at blive hørt og bliver mere inddraget i beslutningsprocesserne. En videreudvikling af vores europæiske demokrati.”

Du kan læse interviews med alle spidskandidaterne her på siden.