Når fremtidens EU er en by i Rumænien

Når fremtidens EU er en by i Rumænien

03.05.2019

BAGGRUND: Torsdag den 9. maj respekterer alle EU-lande retsstatsprincippet, EU har fået et fungerende asylsystem og euro-landene har et budget stort nok til en fælles konjunkturpolitik. Sådan var det tænkt. I virkeligheden ser det noget anderledes ud.

Skrevet af Staffan Dahllöf

Det særlige Sibiu-topmøde i formandskabslandet Rumænien blev annonceret første gang i september 2017. I sin årlige tale om tilstanden i Unionen tog kommissionsformand Jean-Claude Juncker afsæt i EU’s fremtid efter Storbritanniens forventede EU-udtrædelse.
Dagen efter det Brexit, som var planlagt til den 29. marts, skulle de resterende 27 regeringsledere enes om en fælles fremtid for et mere forenet, et stærkere og et demokratisk Europa. Det var Junckers budskab.

Sådan kom det ikke helt til at gå.
Brexit er to år senere stadig en uafsluttet føljeton. Topmødet blev flyttet 40 dage til den mere positivt symbolske Europadag den 9. maj. Og dagsordnerne blev devalueret.
I sin tale 2017 så Jean-Claude Juncker foran sig et EU i foråret 2019 hvor:

  • Alle medlemslande strikt respekterer retsstatsprincippet
  • Fuldt medlemskab af Eurozonen, Schengen og Bankunionen er nu en fælles norm
  • Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU’en) har et grundlag for at føre en fælles konjunkturpolitik
  • Virksomheders overskud beskattes, der hvor de opstår
  • En europæisk forsvarsunion er blevet til virkelighed
  • EU har fået en fælles formand for både Kommissionen og Det Europæiske Råd efter en demokratisk Europa-omfattende valgkamp   

Særligt blev uformelt

Ganske få af de oprindelige visioner står tilbage i det 82-siders lange oplæg som Kommissionen har udarbejdet til Sibiu-mødet. I en opsummering af, hvad Kommissionen kalder for uafsluttede sager, kan man finde behovet for beslutninger om EU’s langtidsbudget 2021-2027, en reform af et fælles asylsystem (hvor forhandlingerne for nylig er brudt sammen), en reform af Schengen-systemet og mere moderne skatteregler.
ØMU’ens sikring er indirekte omtalt, men anklagen om brud på retstatsprincippet i Polen, Ungarn og i værtslandet Rumænien er ikke nævnt. Der står heller ikke noget om Junckers vision om én samlet EU-formand, som en slags direktøren for det hele.
Til gengæld er beskyttelse af rent drikkevand, samordnede sociale sikringer og internationale licitationsregler kommet med på listen over uafsluttede emner.

Endnu mere i øjenfaldende er, at topmødernes faste formand Donald Tusk, som skal lede mødet, mindre end tre dagen inden mødet ikke har publiceret andet materiale end et dokument om EU’s fremtid fra 2014. Der er heller ikke nogen information, som omhandler mødets indhold på det rumænske formandskabs hjemmeside. Sibiu-mødet kaldes i øvrigt ikke længere for særligt, men for uformelt.

Folketinget hægtet af 

En lille uge inden Sibiu-mødet, har Folketingets Europaudvalg ikke været inddraget i de forberedende diskussioner.

Der er intet materiale distribueret om mødet. Da mødet er uformelt, det vil sige, at der ikke ventes at blive truffet nogle bindende beslutninger, er udvalget ikke blevet bedt om at afgive nogen form for forhandlingsmandat til regeringen. Medlemmerne af Europaudvalget er, ifølge sekretariatet, ikke blevet orienteret på nogen anden måde.
 
Så hvad skal Lars Løkke Rasmussen og de 26 andre ikke-britiske regeringschefer konkret tage stilling til den 9. maj?
I Kommissionens oplæg inviteres EU-lederne til at anerkende, at kommunikation om EU er et fælles ansvar. De skal forstærke borgernes engagement. De skal sikre, at institutionerne arbejder tættere sammen og forene kræfterne for at modvirke desinformation. Og de skal promovere EU-undervisning – et oplæg som kyniske kommentatorer kunne fristes til at kalde et af de mere intetsigende af slagsen nogensinde. (Den fulde tekst findes i Kommissionens oplæg side 51.)
 
For Lars Løkke Rasmussen og andre danske deltagere i mødet er der dog lidt opmuntrende læsestof i Kommissionens oplæg. En opstilling over verdens 20 største miljøvirksomheder (”clean tech companies”) toppes af amerikanske Tesla, men med danske Ørsted som nummer to, Vestas som nummer fire og Novozymes som nummer syv, om end de er markerede med det blågule EU-flag og ikke med Dannebrog. Til gengæld er der ingen planlagt fælles middag på det halvdagslange møde, kun en frokost hvor der også skal arbejdes.

Kommissionens oplæg i den fulde længde.

Kommissionens oplæg opsummeret.