Skal EU forbyde kontroversielle kemikalier - EU-valgets ti store spørgsmål

Skal EU forbyde kontroversielle kemikalier? - EU-valgets ti store spørgsmål

26.03.2019

BOG. Læs kapitel 3 i bogen EU-valgets ti store spørgsmål, hvor Peter Riddersborg giver overblik over EU's miljøpolitik og de ti spidskandidaters holdninger til, hvor samarbejdet skal sætte ind. De øvrige kapitler fra bogen udgives her på siden frem mod valget den 26. maj.

3. SKAL EU FORBYDE KONTROVERSIELLE KEMIKALIER?

Af Peter Riddersborg

Socialdemokraterne, SF, Alternativet, Enhedslisten, Folkebevægelsen mod EU og De Radikale vil arbejde for, at EU forbyder Glyfosat på EU-niveau. De andre partier er mere tøvende, men er generelt åbne over for forbud mod kemikalier, hvis der er tilstrækkelig videnskabeligt bevis for, at de er skadelige.

Fri bevægelighed for kemi

Hormonforstyrrende stoffer, kræftfremkaldende kemikalier og insektgift,der truer biodiversiteten. EU har stor indflydelse på europæernes sundhed og miljø gennem tilladelser og forbud på kemikalieområdet. Miljøpolitikken er delt kompetence mellem EU og medlemslandene, men EU-reglerne er ofte totalharmoniserede. Det betyder, at EU-lande som udgangspunkt ikke må fastsætte andre miljøregler end dem, der er vedtaget i EU. De er også forpligtede til at tillade al import og markedsføring af produkter, som overholder EU-krav.

Medlemslandene har dog mulighed for at anvende en såkaldt ”sikkerhedsklausul” med foreløbige regler, der er strengere end EU-krav, så længe det ikke strider med den fri bevægelighed. I flere sager er forsøg på national lovgivning dog netop blevet bremset af hensyn til varernes fri bevægelighed. Det gælder blandt andet forsøg på at indføre regler for blæk til tatoveringer.

Størstedelen af kemikalieområdet i EU er reguleret i den såkaldte REACH-forordning, der trådte i kraft i 2007 og trinvist bliver implementeret over 15 år. Den har både som formål at beskytte miljø og sundhed og sikre fri bevægelighed for kemiske produkter i EU. Der er
hertil blevet etableret et Europæisk Kemikalieagentur i Helsinki og et fælles system for registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier i hele EU.

Kræftfremkaldende eller uskadeligt

En af de mest kontroversielle sager om kemikalier i nyere tid handler om stoffet Glyfosat, der blandt andet indgår i verdens mest udbredte ukrudtsmiddel, Roundup. Stoffet dukker i stigende omfang op i grundvandet samt menneskers blod og urin, hvor det ender på grund af sprøjtede fødevarer.

Glyfosat kom for alvor i fokus i 2015, da en undersøgelse fra verdenssundhedsorganisationen WHO konkluderede, at det sandsynligvis er kræftfremkaldende. Efterfølgende analyser fra EU’s kemikalieagentur og fødevareagentur frikendte til gengæld stoffet. En tredje undersøgelse fra WHO og FN’s fødevare- og landbrugsorganisation konkluderede siden, at selv hvis der er kræftrisiko ved indtagelse af Glyfosat, er det usandsynligt i de mængder, som mennesker typisk bliver udsat for.

Kritikken stoppede dog ikke her. I oktober 2017 modtog Kommissionen en underskriftsindsamling via et borgerforslag om at forbyde Glyfosat på vegne af 1,3 millioner borgere. En del af den fortsatte kritik går på manglende gennemsigtighed i EU’s undersøgelser af stoffet. Lækkede dokumenter viser desuden, at frikendelsen delvist var baseret på afskrivning af dokumenter fra Monsanto, der er firmaet bag Roundup. En del af denne kritik blev også fremført i en rapport fra et særligt udvalg under EU-Parlamentet kaldet PEST, der blev oprettet for at undersøge EU’s godkendelsesprocedure for pesticider.

Forlængelse uden Parlamentet

Et flertal i EU-Parlamentet støttede i oktober 2017 en erklæring om at udfase Glyfosat, der skulle munde ud i et egentligt forbud i 2022. Det er som hovedregel Ministerrådet og EU-Parlamentet, der vedtager miljølovgivning, men i spørgsmålet om Glyfosat endte sagen i et særligt udvalg uden repræsentanter fra Parlamentet. Efter granskning af mulige perioder for forlængelse vedtog et minimalt flertal af EU-landene i november 2017 et forslag om en 5-årig godkendelse. Aftalen indeholder ingen bestemmelser om et eventuelt forbud derefter, som Parlamentet havde foreslået. Danmark var et af de 18 medlemslande, der stemte for at forlænge tilladelsen, mens ni lande stemte imod, heriblandt store lande som Frankrig og Italien.

I en måling foretaget for netmediet Altinget i oktober 2017 sagde 51 procent af de adspurgte danskere ellers nej til, at EU skulle forlænge godkendelsen af Glyfosat. Danmark har siden skærpet reglerne for brug af stoffet, så landmænd ikke længere må sprøjte med det 30 dage før høst på marker, hvor der dyrkes fødevarer. Landbrugsorganisationerne har længe advaret om, at det vil få store økonomiske konsekvenser, hvis konventionelle landmænd ikke længere må bruge Glyfosat i produktionen. Stoffet er derudover det mindst skadelige ukrudtsmiddel for både miljø og menneskers helbred, lyder det.

Et spørgsmål om videnskab

Sagen om Glyfosat har skabt bredt ønske på tværs af partiskel i Parlamentet om mere politisk kontrol med miljøområdet. Vi spurgte derfor partiernes spidskandidater, om de vil arbejde for, at EU forbyder sprøjtegifte som Glyfosat og neonikotinoider. Sidstnævnte er et pesticid, som benyttes til bekæmpelse af insektangreb, og som blandt andet mistænkes for at være skyld i den omfattende tilbagegang af bier i naturen.

Svarene fra politikerne afhænger i høj grad af, hvilke undersøgelser man lægger vægt på. Rina Ronja Kari (FB) siger klart ja til forbud mod de pågældende stoffer. Hun er ikke i tvivl om, at Glyfosat er skadeligt og bør forbydes, og hun kritiserer, at man fra EU’s side ikke tillader de enkelte lande at forbyde det.

Nikolaj Villumsen (EL) er enig og mener, at det har voldsomme konsekvenser i negativ retning, at EU har kompetence på området, hvilket gør det svært at få skadelige kemikalier forbudt. Han mener, at Danmark bør indføre et forsigtighedsprincip, så man ikke tillader kemikalier, som muligvis er til fare for folk.

Parlamentet har allerede indflydelse

Rasmus Nordqvist (ALT) ønsker en økologisk omstilling af landbruget – ikke bare i Danmark, men i hele EU. Han er glad for, at man fra EU’s side i det mindste fik indskrænket tilladelsen til Glyfosat til yderligere fem år, men ville gerne ophæve forlængelsen og forbyde det her og nu.

Jeppe Kofod (S) ville gerne have udfaset Glyfosat, men konstaterer, at medlemslandene er mindre interesserede i miljøhensyn end Parlamentet. Margrete Auken (SF) fremhæver, at EU-parlamentarikerne allerede har stor indflydelse på kemikalieområdet. Her står man blandt andet sammen om at kæmpe for, at forskningsrapporter om mulige kræftfremkaldende stoffer skal være åbne for fri faglig debat og kritik.

Morten Helveg (R) er parat til at forbyde Glyfosat, hvis der kommer klare forskningsmæssige beviser for, at det er kræftfremkaldende. Indtil da bakker han op om forlængelsen på fem år.

Vanskeligt spørgsmål

Pernille Weiss (K) er ikke helt afvisende over for et forbud mod Glyfosat, men mener generelt ikke, at parlamentarikerne skal lege kemi-eksperter, når det drejer sig om fagligt komplicerede spørgsmål. De konkrete beslutninger skal tages på baggrund af kvalificerede eksperters udsagn og anbefalinger.

Morten Løkkegaard (V) mener også, at det er et vanskeligt spørgsmål. Han er tilhænger af maksimal åbenhed og kontrol af politiske beslutninger, men ønsker samtidig et system, som er effektivt for det indre marked:

»I den balancegang er vi kritiske over for, at Kommissionen træffer beslutninger uden om Parlamentets kontrol. Men vi kan også se, at rigtig mange politiske kræfter er parate til at opgive enhver eksperttilgang til fordel for politiske beslutninger.«

Peter Kofod (DF) ønsker ikke at forbyde Glyfosat, og samme melding kommer fra Mette Bock (LA), da de forskningsbaserede undersøgelser sår tvivl om, hvorvidt det faktisk er kræftfremkaldende. Hun mener generelt, at politikerne skal være meget skeptiske over for den stærke lobbyisme i EU, der kan have indflydelse på, hvilke forskningsresultater der kommer på bordet.

Politisk eller administrativ kontrol

EU-Kommissionen har meldt ud, at den vil komme med en politisk opfølgning på underskriftsindsamlingen mod Glyfosat, der blandt andet skal skabe større gennemsigtighed omkring de undersøgelser, der ligger til grund for forlængelsen.

Magtkampen om kontroversielle kemikalier mellem politikere og administration fortsætter dog utvivlsomt i mange år fremover. Den handler ikke bare om, hvad der skal ske, når forlængelsen af Glyfosat udløber om fem år. Det gælder det principielle spørgsmål om, hvem der i sidste ende skal bestemme miljøpolitikken i EU.

 

Læs de øvrige kapitler i "EU-valgets ti store spørgsmål"