Skal EU have en fælles finanspolitik? - EU-valget ti store spørgsmål

Skal EU have en fælles finanspolitik?

26.03.2019

BOG. Læs kapitel 7 i bogen EU-valgets ti store spørgsmål, hvor Staffan Dahllöf giver overblik om EU skal have en fælles finanspolitik og de ti spidskandidaters holdninger til, hvor samarbejdet skal sætte ind. De øvrige kapitler fra bogen udgives her på siden frem mod valget den 26. maj.

7. SKAL EU HAVE EN FÆLLES FINANSPOLITIK?

Af Staffan Dahllöf

Fælles finanspolitik med investeringer, overførsler og en fælles økonomisk politik over EU-budgettet møder en meget begrænset entusiasme fra de danske partiers spidskandidater. Der er støtte fra Alternativet og Radikale Venstre. Socialdemokratiet indtager en afventende holdning. De øvrige syv partier afviser i varierende grad, at det kan komme på tale.

Da et flertal af danskerne stemte nej til euroen i år 2000, var et af argumenterne, der blev brugt af nej-siden, men også dele af ja-siden, at ØMU’en (Den Økonomiske Monetære Union) med tiden ville kræve en fælles finanspolitik. Vurderingen var, at der ville opstå behov for et fælles budget, stort nok til at udjævne økonomiske forskelle, og til at føre en samlet konjunkturpolitik for hele eurozonen.

Set med Kommissionen og Frankrigs øjne er behovet der nu. En række rapporter og planer har siden 2012 peget hen imod en gennemført, også kaldt genuin, økonomisk og monetær union. Vejledende beslutninger i den retning kan komme at træffes på et særligt topmøde om EU’s fremtid efter Brexit, der afholdes i den rumænske by Sibiu den 9. maj i år.

EU-Kommissionens udspil

Til de konkrete forslag, som Kommissionen har fremlagt, hører:

Krisehjælpsmekanismen ESM (European Stability Mechanism) omdannes til en Europæisk Valutafond (European Monetary Fund) med flere opgaver end kun at give kriselån.

Finanspagten, en frivillig mellemstatslig aftale, som går ud på, at landenes finanslove skal være i balance, skrives ind i EU’s grundlov, traktaten. Det vil øge Kommissionens beføjelser til at straffe lande, som overskrider de aftalte budgetgrænser. Danmark meldte sig ind i Finanspagten ved i 2012 at vedtage en budgetlov, som sætter loft for kommunernes, regionernes og statens udgifter, men Danmark kan ikke straffes, hvis udgiftslofterne bliver brudt.

Euroområdet får en fælles økonomi- og finansminister.

Euroområdet får en egen post i EU’s kommende langtidsbudget for 2021-2027. Forslaget er, at afsætte 3,6 milliarder euro i et årsbudget på 150 milliarder euro. Det svarer til 26 ud af 1.113 milliarder opgjort i danske kroner.

Disse forslag vil ikke i sig selv omdanne euroområdet i EU til en fuldt udbygget økonomisk union, heller ikke hvis alle fire bliver gennemført. Men de trækker i en retning, som får begrænset dansk støtte.

De måske interesserede

Rasmus Nordqvist (ALT) mener, at det er noget, som eurolandene skal indføre, når man nu har en fælles mønt, fordi nogle af medlemslandene er blevet rige og fået et stort overskud, mens andre har fået store udfordringer, som man bliver nødt til at se mere solidarisk på.

»Det ville også betyde, at en fælles finansminister skulle stå til ansvar over for Parlamentet,« siger han.

Morten Helveg Petersen (R) mener også, at der er brug for et fælles budget for eksempel i forhold til en koordineret konjunkturpolitik:

»Danmark vinder suverænitet ved at gå ind og være med til at beslutte nogle ting i stedet for at stå udenfor og bare vente på at gøre, hvad de andre har besluttet sig for.«

Jeppe Kofod fra Socialdemokratiet vil ikke svare ja eller nej til en fælles finanspolitik her og nu, men siger, at han kan se, at der er et behov i euro-zonen:

»Manglen på krisepolitik har fastholdt en høj arbejdsløshed i syd. Og hvorfor øger man for eksempel ikke lønningerne i Tyskland, men i stedet blot landets store betalingsbalanceoverskud? Det er er ikke en bæredygtig politik at føre i dag. Men så længe konstruktionen af ØMU’en ikke er klar, skal vi ikke bede danskerne om at tage stilling til euroforbeholdet igen.«

Dermed er den finanspolitiske entusiasme på europæisk niveau stort set udtømt i den danske lejr.

Nej tak til finans-zar

Morten Løkkegaard (V) mener, at problemstillingen er reel, og at eurolandene og Danmark har bundet sig til en koordinering og overvågning af deres økonomier. Men han vurderer ikke, at det er en nødvendighed med en ”finans-zar”, som træffer fælles beslutninger.

Konservatives Pernille Weiss og Mette Bock fra Liberal Alliance siger begge to, at finanspolitik skal blive ved med et være nationalt anliggende, og at føderale løsninger med mere union er den forkerte vej at gå. Altså to gange nej til en fælles finanspolitik.

Der er også et klart nej fra Folkebevægelsen mod EU, selvom Rina Ronja Kari beskriver en udvikling henimod en fælles finanspolitik som forståelig:

»Jeg er enig i, at det er det naturlige næste skridt indenfor eurozonen. Det er derfor, at vi ikke skal have euroen, fordi den naturligt vil medføre, at man bliver nødt til at have en fælles finanspolitik. Man kan ikke have lande med så forskellige økonomier med i samme møntkonstellation, uden at det går galt.«

Til nej-sigerne hører også Peter Kofod, der er spidskandidat for Dansk Folkeparti:

»Det er Folketinget, som laver finanspolitikken, ikke EU. Selv Frankrig og Tyskland fører meget forskellig økonomisk politik. Det kommer ikke til at fungere.«

Nikolaj Villumsen (EL) mener, at Danmark bør frigøre sig fra den spændetrøje, som følger af eurozonens Finanspagt, og som Danmark tilsluttede sig uden en folkeafstemning.

»Den blev lusket igennem. Finanspagten betyder, at kommunernes mulighed for at investere og skabe varme hænder og velfærd er markant begrænset. Der er behov for, at man respekterer euro-forbeholdet og får frigjort os fra Finanspagten,« siger han.

Stillet overfor spørgsmålet om EU skal have en fælles finanspolitik, svarer Margrete Auken (SF) nej, men:

»Ikke en fælles finanspolitik som sådan, og det med en fælles finansminister har næppe nogen gang på jorden, men vi skal helt klart have bedre politisk kontrol med finanspolitikken. Det skal ikke kun være folk som den tidligere tyske finansminister Wolfgang Schäuble fra CDU, der styrer butikken med sin nedskærings- og sparepolitik. Vi har i flere lande nok så meget brug for en moderne, grøn investeringsplan.«

Læs de øvrige kapitler i "EU-valgets ti store spørgsmål" her på siden.