Nørlems nytårsnoter

Nørlems nytårsnoter

14.01.2020

NYTÅRSTALE. Vi har taget hul på et nyt årti i Europa. Vi går ind i de brølende 20’ere med et nyt hold af kommissærer, et nyt Parlament og med nye folk på en lang række ledende poster i EU-samarbejdet. Det bliver vores opgave som aktive samfundsborgere at holde dem fast på at håndtere tre grundlæggende udfordringer for det europæiske samarbejde: Klimakrisen, den demokratiske krise og krisen i det globale samarbejde.

Klima

Vi er trådt ind i det sidste årti, vi har til rådighed, hvis vi skal nå at gennemføre en grøn omstilling, der kan bremse de voldsomme klimaforandringer, som vi allerede nu ser de første effekter af. Den nye EU-Kommission, under ledelse af Ursula von der Leyen, barsler med en grøn aftale og har lovet, at klimapolitikken får højeste prioritet i de kommende år.

EU har sat et mål om at være klimaneutralt i 2050 og bryster sig af at have den grønne førertrøje på globalt. Det er for så vidt rigtigt, men det fortæller desværre først og fremmest, at ambitionsniveauet generelt er for lavt i verden. I det kommende år bliver det afgørende, om medlemslandene ender med at bakke op om målsætningen. Men lige så vigtig er det, om Kommissionens konkrete planer tager fat om nældens rod.

Vi kommer ikke videre med at stoppe klimaforandringerne, hvis ikke befolkningen presser på for løsninger og viser politikere og erhvervsliv, at vi faktisk er villige til at ofre billige flyrejser, overforbrug af tøj, mad og elektronik. Der skal vidtgående ambitioner til, og vi skal gøre op med frygten for at tale om et andet samfund, der ikke baserer sig alene på forbrug - og overforbrug.

Demokrati

Vi står også over for et årti, hvor der skal gøres en indsats for at reparere og fremtidssikre demokratiet både i EU og internt i landene i Europa. Uden et stabilt og velfungerende politisk system er vi dårligt rustet til en stadig mere usikker og ustabil verden. Der er særligt to demokratiske udfordringer, der skal tages hul på at løse i år.

For det første er der en række EU-lande, hvor demokrati og retsstat er under pres. Det gælder særligt Polen og Ungarn, hvis regeringer aktiv modarbejder det liberale demokrati. Men i mange lande – herunder Rumænien og Malta - ser vi store problemer med korruption og magtmisbrug.

For det andet lider de europæiske lande under befolkningernes manglende tillid til politikere og samfundsinstitutioner. Store vælgergrupper føler sig udelukket fra indflydelse, både på udviklingen i deres eget land og i EU. Brexit er et af de mest markante udslag af det forhold, men utilfredsheden med eliten, det internationale og de fremmede stikker dybt i alle medlemslande.

Verdensuordenen

Ursula von der Leyen, EU’s kommissionsformand, har bebudet en geopolitisk kommission, der skal sikre, at EU kan spille en større rolle i verden. Det er der en vis fornuft i, når man skuer ud mod horisonten:

Trumps USA er ikke længere en nær partner, men i højere grad en handelspolitisk rival og en politisk udfordring. Rusland har EU fortsat en række uløste konflikter og interessesammenstød med. Det gælder i  Ukraine og i forhold til flere EU-landes afhængighed af russisk gas, men også i forhold til russisk indblanding i Syrien og Libyen.

Længere mod øst er det stadig stærkere Kina en hovedpine for EU, der på den ene side har brug for kinesernes hjælp i klimakampen og til at tøjle USA’s opgør med det internationale samarbejde, men på den anden side må være utilfreds med landets mange menneskerettighedskrænkelser, undertrykkelse af minoriteter og ikke mindst håndteringen af protesterne i Hong Kong.

Også mod syd er der problemer. Flere lande i Nordafrika er politisk ustabile og Libyen ligger i åben borgerkrig efter europæisk og amerikansk militær intervention mod Gadaffi. Med hensyn til Iran, den nye ustabilitet i Irak og de langvarige borgerkrige i Syrien og Yemen, kunne EU jo begynde med at beslutte sig for, hvad holdningen skal være.

Demokrati i Europa

For DEO er målet klart for det kommende år. Vi kommer ikke i mål med en bedre verden, hvis vi ikke har en veloplyst og deltagende befolkning. Derfor inviterer vi igen i år til den store samtale om samfundets udfordringer. Vi bestræber os på at tage debatten i øjenhøjde, så alle kan være med. Som regel også ansigt til ansigt, hvor politikerne kan møde vælgerne og borgerne møder eksperterne.

Rasmus Nørlem Sørensen, sekretariatsleder