Et fælles energimarked kan sikre en billigere grøn omstilling

Et fælles energimarked kan sikre en billigere grøn omstilling

19.09.2017

INTERVIEW. Hvis vi skal have gang i den grønne omstilling, skal der fart på. Det er dog ikke helt nemt, når visse lande og industrier sætter hælene i. Mads Skafte Jespersen, som har beskæftiget sig med energipolitik i flere år, giver her sin vurdering af, hvor vi er på vej hen på nationalt og europæisk plan.

Af Ditte Juul Reder

Mads Skafte Jespersen har senest arbejdet i Energistyrelsen med forhandlingerne af EU’s lovpakke for grøn energi, og han har blandt andet ekspertise inden for EU’s direktiver for energieffektivitet og energimærkning af bygninger.

Ifølge ham, har vi brug for et yderligere elektrificeret energisystem, hvis vi skal opnå et grønt og bæredygtigt samfund. Det betyder, at man konverterer forskellige energiformer og energiforbrug til el. Det gælder for eksempel biler på elkraft frem for benzin og diesel og elektriske varmepumper i stedet for olie- og naturgas-fyr. Med et elektrificeret energisystem kan vi bedre integrere de mange forskellige vedvarende energikilder.

En vanskelig vare

I EU arbejder man blandt andet med at få mere vedvarende energi ind i systemet. Vedvarende energi dækker over de mere bæredygtige energiformer, som man udvinder fra bl.a. vind-, vand- og sol.

Ifølge Mads Skafte Jespersen, er der især ét særligt kendetegn ved vedvarende energi, som gør det et spændende område:

”Mængden af vedvarende energi svinger. Det vil sige, at du ikke ved, hvornår du har det. Der kan komme meget på et tidspunkt, for eksempel når det blæser eller solen skinner, men du kan også stå i en situation hvor du pludselig ikke har noget”. Årsagen til, at vedvarende energi fluktuerer, er, at vi endnu ikke har fundet en måde at opsamle og bevare energien, som udvindes.

Derfor kræver øget brug af vedvarende energi, at infrastrukturen er på plads: ”Én måde at løse den tekniske udfordring på er at have en bedre forbundet energi-infrastruktur i Europa. Lige nu er Danmark godt forbundet med vores nabolande”, forklarer han, og fortsætter: ”Det, man snakker om lige nu, er: Hvordan skal vi forbinde det, og hvor er flaskehalsene?”

Flaskehalsen peger på Tyskland

Der er især ét sted i Europa, hvor det går galt: Hos Danmarks nabo i midten af det hele – Tyskland.

”Tyskland er den store flaskehals fra et dansk synspunkt. Tyskland er både flaskehals for sig selv, men også i forhold til at få strømmen frem og tilbage,” fortæller Mads Skafte Jespersen.

Det bliver dog især et problem, at den nordlige og sydlige del af Tyskland er dårligt forbundet, da de to områder i Tyskland har forskellige produktionsmønstre.

I Tyskland ligger den industrielle produktion typisk sydpå, og produktionen af vedvarende energi ligger mest i norden. Det betyder, at i det sydlige Tyskland, har man et stort behov for den energi, som vi producerer i den nordlige del – og omvendt er det et stort potentielt marked for os.

”Vi producerer en masse energi fra vindmøller i Nordsøen. Vi har ikke brug for al den energi, vi producerer. Når vi så ikke kan lagre det, kan vi så ikke sende det videre til et sted, som har brug for det?” spørger han retorisk. 

I EU kender man problematikken. Lige nu er man i gang med at forhandle et direktiv for vedvarende energi, hvor man som noget nyt har indført en målsætning om, at Europas infrastruktur for energi skal være 10 procent mere sammenbundet 2030.

Vind i nord og sol i syd

En anden grund til, at vi skal have et bedre sammenhængende energinet på tværs af de europæiske lande, er, at produktionen af vedvarende energi i Europa er opdelt i et nord og et syd. I nord har vi meget vind og i syd har de meget sol.

Det er jo ikke altid at solen skinner på samme tid, som det blæser. Så hvis du en dag har en overproduktion af vindenergi i Nordeuropa, og solen ikke skinner i syd, vil det være godt at kunne sende strømmen sydpå hvor de har brug for det.

I dag oplever vi, at man nogen gange bliver nød til at stoppe vindmøller som står og drejer, fordi der ikke er nogen aftager til den elektricitet, som de producerer. ”Elnettet skal hele tiden være i balance. Hvis der kommer mere strøm ind i nettet end der bliver brugt i den anden ende, så bryder nettet sammen, og du vil opleve en strømafbrydelse midt i en landskamp eller madlavningen. En mere integreret europæisk infrastruktur vil kunne afhjælpe dette.”

Ud med det gamle, ind med det nye

Flere tiltag er på vej i EU, fortæller Mads Skafte Jespersen: ”Med pakken af politiske tiltag som kaldes Clean Energy Package har man både direktivet for vedvarende energi og målsætninger for, hvor energieffektive vi skal være. Så alle de her ting er i spil nu.”

Politikerne er dog nødt til at komme i omdrejninger, hvis forhandlingerne skal blive til noget. Der er flere hændelser forude, som rykker rundt på interesserne i EU.

”Fra Rådets side der har du lige nu fået et estisk formandskab, hvor man prøver at få så meget aftalt, som man kan, fordi det er Bulgarien, der har formandskabet næste gang. Der er forventningen, at de vil forsøge at presse det ned [de politiske tiltag i Clean Energy Package, red.], fordi de har nogen helt andre interesser.”

Også planerne om at ændre i det europæiske markedsdesign så det bliver mere liberaliseret, er under pres: ”Man er i gang med at forhandle en forordning lige nu. Forhandlingerne startede i juni, og kommer til at køre det næste år til halvandet. Forordningen skal være stemt igennem inden EP-valget, for der stopper alt.”

Et forenet Europa – et forenet marked?

Det økonomiske rationale bag at hive klimapolitikken op på EU-plan, er, at hvis man ser Europa som ét energimarked kan man lave en billigere grøn omstilling, forklarer Mads Skaft Jespersen: ”lige nu giver det mere mening at bygge vindmøller i Polen eller Bulgarien end i fx Danmark. Der er det billigere at opføre vindmøllerne, og det vil have en større effekt, da deres energisystem er meget mere sort end det er tilfældet i Danmark. Hvis du ser det fra et europæisk perspektiv, er det mere omkostningseffektivt.”

Problemet er dog, at inden man høster fordelene ved en grøn omstilling, skal der investeres – og det er langtfra altid, det gavner alle EU-landene lige med det samme.

”Du har hele den her diskussion om byrdefordeling– altså, hvem skal betale for den her omstilling. Det kommer jo an på, hvordan energisystemet er skruet sammen. De lande, der har en energisektor baseret på fossile brændstoffer, vil det være hårdere for.”

Heldigvis for danskerne er vi foran i omstillingen. I hvert fald hvis det går den vej, Kommissionen har lagt op til: ”På elnetmarkedet er Danmarks strategi defensiv. Vi vil prøve at bibeholde så mange af de forslag, som Kommissionen er kommet med som muligt.”

Det gælder ikke kun hvad angår infrastruktur, men også selve systemet, så det i højere grad bliver markedskræfterne, der styrer udviklingen. ”Man vil, i store dele, kopiere det markedsdesign vi har i Norden. Norden er tæt forbundet, og vi har liberaliseret energimarkedet. Det er jo i virkeligheden det her markedsdrevne system,” forklarer han. 

____________________

Du kan høre Mads Skafte Jespersen i selskab med DEO’s klimaanalytiker Sarah Dieckmann, når de tager rundt i hele Danmark for at debattere klimapolitik. Læs mere om debatmøderne "Kan EU redde klimaet?" i Aarhus, Odense, Aalborg og Holbæk her.