Støtte til EU-parlamentarikere går til spøgelseskontorer

31.05.2017

AFSLØRING. 298 millioner kroner om året uden bilag eller kontrol. Hvert medlem af Europa-Parlamentet får 32.318 danske kroner per måned primært for at opretholde et kontor i hjemlandet. Kontorer for 249 medlemmer ser ikke ud til at eksistere. Kun 133 af de 748 nuværende parlamentarikere er foreløbig villige til at oplyse, hvad de betaler i kontorleje.

Af Staffan Dahllöf, researcher og journalist i DEO

Et stort antal medlemmer af Europa-Parlamentet bruger dele af deres officielle udbetalinger til kontorhold på deres egne partier i hjemlandet eller deres personlige konti. Det viser en undersøgelse lavet af journalister i de 28 medlemslande. I mange tilfælde var det umuligt at finde parlamentarikernes nationale kontorer.

Udbetalingerne til kontorhold på dansk kendt som blyantstillægget, er hverken underlagt kontrol eller gransket af revisorer.

Journalister fra samtlige medlemslander har i et samarbejde spurgt hver enkelt EU-parlamentariker, hvordan de bruger blyantstillægget officielt kaldt Tillæg til Generelle Udgifter (General Expenditure Allowances), og i hvilken grad de er villige at fremvise dokumentation for, hvad pengene er brugt til.

Af 748 adspurgte (tre pladser er ubesatte i maj) fortalte 133 (17,4 procent), hvad de rent faktisk betaler i kontorleje, men kun 40 (5,3 procent) var villige at fremvise bilag. 249 parlamentsmedlemmer opgav, at de ikke havde et eget kontor, nægtede at svare eller var ikke villige til at fortælle kontorets adresse.

Af de 13 danske EU-parlamentariker oplyste 3, hvor meget de betaler i kontorleje:

Rina Ronja Kari (Folkebevægelsen mod EU) 16.620 kroner til Folkebevægelsens kontor i København, Margrete Auken (SF) 4.725 kroner for medarbejderes kontor i Folketinget, og Rikke Karlsson (tidligere DF) 2.754 kroner til kontor i hjemmet.

Morten Helveg Petersen (RV), Anders Vistisen (DF) oplyste, at de ikke har kontor i Danmark.

Morten Messerschmidt (DF) og Morten Løkkegaard (V) har kontoradresse i Folketinget. Jørn Dorhmann (DF) har ikke svaret.

Jeppe Kofod (S), Christel Schaldemose (S) Ole Christensen (S), Bent Bendtsen (K) og Jens Rohde (RV) har ikke ønsket at oplyse deres kontorforhold.

I Europa-Parlamentets kalender for 2017 er ni uger reserveret til eksternt parlamentsarbejde, altså arbejde udenfor Bruxelles og Strasbourg. ”Fire uger om året koncentrer sig parlamentarikerne udelukkende om arbejde i valgkredsen,” fortæller Parlamentets hjemmeside.

Udgifterne til kontorhold i hjemlandet er en erstatning oveni lønnen på 63.147 kroner (8.484 euro), oveni diæter på 2.285 kroner (307 euro) per mødedag til måltider og overnatning, foruden erstatninger for rejseudgifter og oveni erstatninger til ansættelse af assistenter i Bruxelles og Strasbourg på op til 179.854 kroner (24.164 euro) per måned. Alt i alt råder hver enkelt EU-parlamentariker over 276.319 kroner per måned, plus 2.285 kroner per dag, hvis de dokumenterer deltagelse i møder.

Arbejde i valgkredsen

Rejseudgifterne og assistenterstatningen bliver kontrolleret og revideret internt. De daglige diæter udbetales efter underskrift på deltagerlister i Bruxelles og Strasbourg. Udgifterne til eget kontorhold er der ingen kontrol med.

Undersøgningen viser, at parlamentarikerne har en meget varieret fortolkning af, hvad kontortillægget kan bruges til. Mange oplyser, at de bruger hele beløbet på kontorudstyr, abonnementer, og IT-udgifter. Nogle inkluderer dækning af rejseudgifter for besøgende, donationer til frivilligorganisationer og betalinger til deres egne politiske partier i begrebet ”generelle udgifter”.

Et spørgsmål i den sammenhæng er, hvem parlamentarikerne betaler kontorleje til. Alene i Tyskland viser det sig, at otte parlamentariker fra forskellige partier betaler til sig selv, da de ejer de lejligheder eller huse, hvor de opgiver, at de har kontor. Til dem hører Manfred Weber, formand for det konservative eller kristendemokratiske EPP, den største partigruppe i Europa-Parlamentet. Han har EU-kontor i en tilbygning til sit private hjem i en lille landsby i Bayern, fjernt fra befolkede områder. Manfred Weber har ikke ønsket at besvare spørgsmål om sit kontor.

”Vi kan ikke kontrollere”

Af de i alt 85 parlamentarikere, som oplyste at de ikke har et eget kontor, forklarede 19, at de arbejder hjemmefra og dermed modtager kontorleje til sig selv. Mange bruger også deres nationale partikontor i hjemlandet som arbejdsplads og indbetaler hele eller dele af kontortillægget til deres egne partier.

I flere medlemslande afviste parlamentariker at besvare journalisternes gentagne henvendelser.

Ifølge Parlamentet må politikerne godt leje kontorplads af deres nationale partier eller arbejde hjemmefra på betingelse af, at de ikke bidrager til partiernes finansiering eller bruger erstatningen til private formål. Udgifterne må kun dække omkostninger, som er direkte forbundet til deres mandat i Europa-Parlamentet.

»Udgifter til kontorleje bliver udbetalt som en klumpsum, som principielt ikke kontrolleres af Parlamentet,« forklarer talsperson for Parlamentet Marjory Van Den Broeke:

»Kontor må godt lejes til markedspris, men skal holdes adskilt fra andre kontorer og være mærket som et kontor udelukkende brugt til arbejde knyttet til Europa-Parlamentet. Det må ikke bruges af andre eller til andre formål. De er betingelser som skal respekteres.«

Men, anerkender Marjory Van Den Broeke, Europa-Parlamentet har ingen muligheder for at efterprøve om de betingelser bliver fulgt:

»Det faktum, at erstatningen er et fast beløb betyder, at medlemmerne ikke behøver at aflevere fakturaer eller andre regninger. Det betyder også, at Europa-Parlamentets administration ikke har nogen oplysninger om, hvilke kontorer medlemmerne bruger.«

Understøtter mistro

Ifølge Europa-Parlamentet har mellem 5 og 20 medlemmer af Parlamentet returnet ubrugte kontorerstatninger om året siden 2010. Så sent som i april i år afviste et flertal i Parlamentet at skærpe kravene for brug af Tillægget til Generelle Udgifter.

Wouter Wolfs, forsker ved Universitetet i Leuven i Belgien med speciale i politisk finansiering, mener, at Parlamentets praksis er problematisk:

»Generelt er det et problem, at der ikke er åbenhed for offentligheden. Det ville ikke være så bekymrende, hvis vi bare var sikre på, at der foregik en tilbundsgående intern kontrol i Parlamentet, men som vi ved, er det jo heller ikke tilfældet.«

Wouter Wolfs finder det særligt skadeligt for billedet af Parlamentet og parlamentarikerne i tider med generel mistro til politikere og EU’s institutioner:

»Set i det perspektiv ville det give rigtig god mening at gå ind for fuld åbenhed for at sikre, at reglerne bliver fulgt.«

Adspurgt om, hvordan han ser på manglen på kontrol på baggrund af krav på revision for offentlige myndigheder og private virksomheder, siger Wouter Wolfs:

»I betragtning af, at udgifter i EU-budgettet generelt er underlagt strikt kontrol, er det bemærkelsesværdigt, at medlemmerne af Europa-Parlamentet ikke holder den samme standard for deres egne udgifter. Kontrol skal selvfølgelig stå i proportion til beløbstørrelser, men her drejer det sig om 40 millioner euro om året (298 millioner danske kroner), og vi har tidligere set eksempel på misbrug af budgetmidler. Så der er god grund til, at de udgifter omfattes af striks revision.«

Nick Aiosso, som arbejder med EU-forhold på organisationen Transparency International, har en lignende kommentar til undersøgningens resultat:

»Jeg kan ikke forestille mig, at Europa-Parlamentet ville godkende 40 millioner euro til et projekt i et medlemsland uden overhovedet at kræve kvittering. Parlamentet udviser en forbløffende grad af hykleri, når det kommer til økonomisk styring.«

Fra den ene dag til den anden

»Nu taler vi jo meget om, hvordan EU-skeptiske og nationalistiske kræfter går frem. Hele fortællingen om Europa kredser om det tema. Og her ser vi et forholdsvis lille men symbolsk problem i Parlamentet, som kan blive løst, bogstaveligt talt fra den ene dag til den anden. Oprigtigt sagt så gør de sig selve en bjørnetjeneste, ikke mindst op til valget til Parlamentet 2019 og kommende nationale valg. Jo hurtigere Parlamentet får ret ud dette her, des bedre for dem selv,« siger Nick Aiossa.

Parlamentsgruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance med Margrete Auken som dansk medlem har for nylig vedtaget interne regler om brug af kontorerstatningerne, som skal træde i kraft fra den 1. juli.

Medlemmerne skal fremover beholde alle kvitteringer indtil mandatperiodens udløb, hvorefter ubrugte midler skal returneres. De skal gøre rede for udgifterne fordeling i forskellige kategorier og når efterspurgt fremvise kvitteringer.

Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU lagde i december sidste år dokumentation frem for alle sine indtægter fra EU, og hvordan de er blevet brugt.

Om projektet

Kortlægningen af EU-parlamentarikerne kontorer er gennemført af 48 journalister i MEP’s Project med dansk deltagelse fra DEO’s medarbejdere Staffan Dahllöf, Ekstra Bladets Peter Jeppesen og Nils Mulvad fra Investigative Reporting Denmark.

I 2015 søgte gruppens deltagere om aktindsigt i EU-parlamentarikernes samtlige udgiftsbilag. Ansøgningerne blev afvist. Afvisningerne blev derefter bragt til EU-domstolen hvor den afventer en afgørelse.

Baggrund for retssagen, tidslinje, fortegnelse over deltagere, og links til tidligere artikler kan findes på The MEP's projects hjemmeside:

www.ir-d.dk/the-meps-project/