EU i undervisningen - sådan! Aarhus

EU i undervisningen - sådan! Konference i Aarhus

30.08.2017

REPORTAGE. 80 undervisere deltog i DEOundervisnings konference om, hvordan man inddrager EU i undervisningen. Konferencen havde fokus på, hvordan EU kan komme til at se ud i fremtiden, samt de tendenser og strømninger man har set i kølvandet på bl.a. Brexit.

Derek Beach: 5 scenarier for EU’s fremtid – et svar på Brexit og Trump

Første oplægsholder var Derek Beach, professor på Aarhus Universitet. Han fokuserede særligt på to scenarier, som han synes er særlig interessante, og forholdte sig til spørgsmålene om, hvilken tilknytning Storbritannien vil få til EU, hvor EU er på vej hen, hvad de store emner på dagsordenen er, samt den offentlige holdning til EU. 

Han ser to veje for Brexit - et hard Brexit og et soft Brexit. Med et hard Brexit træder Storbritannien ud som frie fugle og med et soft Brexit, er der mere tale om en overgangsfase eller løsninger, som findes i andre lande som fx. Norge og Tyrkiet. Ifølge Derek Beach er et soft Brexit det mest realistiske scenarie.

En af de ting, der taler for et hard Brexit er, at briterne er rystende uforberedte.

De aner ikke hvad de skal, og hvordan kan man forhandle med nogen, der er så rystende uforberedt”, spurgte Derek Beach retorisk. Det, der gør et hard Brexit usandsynligt, er det økonomiske ragnarok, som det kan ende i. Soft Brexit er mere sandsynligt, men det er også et scenarie, hvor man højst sandsynligt ikke kan få forhandlet alt på plads, så der derfor bliver tale om en overgangsfase. 

Derek Beach fortalte også om integrationsprocessen i EU, og kom ind på nogle af de grundlæggende problemer, der er, som fx. at Eurozonen ikke er færdig, og det konkurrenceproblem Sydlandene står med.

Man taler om EU i to hastigheder eller EU i flere spor, men det er urealistisk med EU i flere spor. Der er ikke kun to hastigheder. Hvis man kigger på de forskellige områder, så er der nogle, der er med i Euroen, nogle er ikke. Nogle er med i landbrug, andre ikke. Den bedste model er at snakke om EU som et nyt middelalderligt samarbejde, hvor magten fandtes på mange niveauer og aktører.

Derek Beachs præsentation

Foredragsholder

Derek Beach fortalte lidt om Brexit.

Reformer af EU-samarbejdet

Næste oplæg blev holdt af Jens Blom Hansen, professor på Aarhus Universitet, som talte om reformer af EU samarbejdet.

Spørgsmålet er, hvis viljen er der, kan det så teknisk lade sig gøre?

Ifølge Jens kan det godt lade sig gøre. Der har igennem tiden været mange tanker om reformer i EU, og der er også kommet mange reformer. Der er mange måder at lave reformer på i EU. Der er både uformelle, formelle måder indenfor traktaterne og formelle måder uden om traktaterne, det kan gøres på. 

Lige nu ser det ud til, at der er fokus på Euro-området og forsvarsområdet med Macron og Merkel. Men hvad vil Macron (og Merkel), hvor enige er de, og hvor reel er hensigten hos hinanden? Der bliver tænkt store tanker, men det er meget ukonkret indtil videre.

Macron har snakket om en Euro-finansminister med eget budget, at krisefonden skal gøres mere fleksible, og at gøre den monetære union færdig. Men hvor realistisk er det? Kan de blive enige? Som det ser ud i dag, har vi en centraliseret pengepolitik og en decentraliseret finanspolitik. Merkel og Macron er begge skeptiske. Merkels skepsis går på, om Macron kan levere, og om han kan lave reformer og føre en ansvarlig økonomisk politik. Macrons skepsis går på, at udviklingen af den monetære union indebærer en større omfordeling af pengene i EU. Hvis man vil have en egentlig monetær union skal Tyskland acceptere et mindre overskud handelsmæssigt og dermed en forværring af tysk konkurrenceevne. Vil Tyskland acceptere det?

Af andre reformforslag og tanker kan ideen om at gøre EU mere folkeligt og demokratisk nævnes. Herunder blandt andet at kommissærerne burde vælges ved valg, men det kræver en traktatændring, og det kan være tungt at ændre på. “Uformelt kunne man i Danmark vælge at stemme om, hvem der skal sendes som kommissær, men det er ikke sikkert EU så godkender den person.” Af andre tanker om reformer er en tilbagerulning til et samarbejde mellem nationalstater, og at EU ikke skal være så supranationalt, en svækkelse af EU-parlamentet, EU i flere hastigheder eller en graduering af EU-medlemskab.

Pointen er, at der findes mange bagdøre, hvor man kan lave formelle reformer inden for traktaterne. Bremseklodsen er den politiske vilje til at gøre det, og man skal have de andre EU lande med. Det handler om politisk vilje.

For Danmark er alt det her er en kæmpe forhindring, fordi vi har forbehold. Kommer de andre til at løbe fra os? Den fare er større efter Brexit, da Storbritannien var det eneste store land udenfor Euroen og var den eneste stormagt, vi har kunnet lægge vores hoved op ad. Kan vi finde en ny alliance? Det mener Jens Blom Hansen bliver en stor udfordring. 

Jens Blom Hansens præsentation

Foredragsholder2

Jens Blom Hansen snakkede om EU-reformer. 

Undervisningsmaterialer

Vores Europa er et rejse/formidlingsprojekt, hvor de har rejst rundt i Europa for at undersøge, hvad Europas ungdom tænker om EU, og hvilke ønsker de har for EU’s fremtid.

De har forsøgt at tage pulsen på de unge europæere gennem deres rejser og formidle det i både foredrag og journalistiske/dokumentariske produkter.

Snart udkommer en bog med relevante tekster fra deres rejser, som kan bruges enkeltvis i undervisningsforløb, med formålet at sætte teori og praksis fra klassisk undervisning i spil med et mere personligt udgangspunkt. Der er også lavet film om unge briters fortællinger, som også kan anvendes i undervisning.

Bodil Marsden, fra EU-oplysningen, præsenterede deres undervisningsaktiviteter. På EU-oplysningens hjemmeside kan man finde svar på mange EU spørgsmål, og man kan bestille publikationer og bogen “117 spørgsmål og svar om EU”. På undervisning.eu.dk vil der blive publiceret temapakker til undervisning med udbygningen i grundskolen og ungdomsuddannelserne som målgruppe. En del af undervisningsmaterialet består af tidslinjer og videoer, samt elevopgaver og lærervejledninger. De har også lavet VR (virtual reality), hvor man kan opleve et 6 minutters møde og hvordan regeringen får mandat til at udføre politik i EU. 

EU-oplysningens præsentation

Vores Europa

Vores Europa fortalte om deres rejser og undervisningsmateriale. 

Hvilke rammer lægger finanspagten for at fremme jobskabelse i Europa?

Ifølge Mogens Ove Madsen, lektor ved Aalborg universitet, kan man ikke forske og tænke økonomi uden at tænke på EU. Han præsenterede begreberne Austerity og teorien om det Optimale Valutaområde. Efterfulgt af en debat med Sarah R. Dieckmann, analytiker i DEO.

For at have et optimalt valutaområde er der en række ting, der skal være opfyldt for at have en velfungerende fælles valuta. Der skal gerne være homogenitet på kapital- og arbejds- og produktionsfaktorer og en fælles finanspolitik er en forudsætning.

I forhold til en fælles valuta i EU er der tre interessante ting. Det første er Werner Reporten, som er en politisk diskussion og politisk beslutning om, hvordan valutaunionen skal fungere. Dernæst at slippe kræfterne fri med det indre marked og til sidst at skabe en fælles valuta for at skabe stabilitet på det indre marked.

Hvis euroen var implementeret i dag, ville det se anderledes ud baseret på overholdes af underskud og offentlig gæld.

I forhold til krisen, så har Tyskland klaret sig meget bedre end de sydeuropæiske lande, bl.a. mht. arbejdsløshed. En af forklaringerne er vækstraterne og problemet er at før kunne man devaluere for at følge med den tyske konkurrence, det kan man ikke længere. Betalingsbalancen eller ubalancen er centralt i at forstå den her forskel.

Finanspagtens formål var en austerity politik, hvor man skulle spare sig til en ligevægt. Ifølge Mogens Ove Madsen har austerity politiken medført et brud på stabilitet, som har ført til arbejdsløshed i EU.

En af løsningerne på at få gang i økonomien i EU er et efterspørgselstræk. Det er et efterspørgselstræk der mangler før der rigtigt bliver investeret i det private, en lav rente er ikke nok. Mogens Ove Madsen fremhæver også en række andre mulige løsninger som fx. finanspolitisk koordinering, at gøre processen med den monetære union færdig og en anden løsning er at se på reglen om maks 3% underskud - er underskud kun interessant, eller kunne man også tænke i 3% overskud. Der er nogle indlysende problemer og man må også kigge på og lave magt analyser og ikke kun intentions analyser. Austerity politiken er også et problem, da der i krisetider skal gøres plads til at kunne finansiere, altså at køre en aktiv finanspolitik. 

Mogens Ove Madsens præsentation

DEOundervisning

Rasmus Nørlem Sørensen, præsenterede DEO’s undervisningsmaterialer og rollespillet - spillet om EU’s fremtid. DEO’s undervisningsmaterialer kan findes på hjemmesiden - undervisning.deo.dk.

Til undervisning i Gymnasiet er der lavet temapakker som passer med dagens oplæg og tager fat på konkrete cases i EU. Materialet består af en kort præsentation om problemstillingen, en artikelsamling og arbejdsspørgsmål, samt links til baggrundsmateriale.

Til Folkeskolen er der lavet fire temaer, som er skrevet direkte til eleverne. Temaerne indeholder videoer, lærervejledninger og elevtekster skrevet til målgruppen. Videoerne kan også anvendes til gymnasiet. 

Rollespil2

Der blev kigget nærmere på rollespillet "Spillet om EU's fremtid", udarbejdet af DEOundervisning. 

Paneldebat om EU's fremtid

Panelet bestod af Rasmus Nordqvist (Alternativet og DiEM25), Karina Due (DF), Peter Waldorff (LO) og Ulla Lyk-Jensen (Dansk Industri). I paneldebatten fremlagde deltagerne hvordan de skaber samarbejde og indflydelse i EU regi, deres respektive syn på EU’s fremtid og gav bud på løsninger på, hvordan EU skal håndtere de store kriser, EU står overfor.

Ulla Lyk-Jensen forklarer, at for Dansk Industri er det vigtigt, at EU har en fremtid, da det indre marked har stor betydning for deres medlemmer, og det er EU’s rolle at få løst nogle større fælles udfordringer. DI forsøger strategisk at påvirke helt konkrete stykker lovgivning i en retning, der passer til virksomheder. I EU regi er DI medlem af Business Europe, hvor de kan få forstørret deres synspunkter i europæisk sammenhæng og kan skabe alliancer. Ulla Lyk-Jensens bud på fremtiden er, at de udfordringer der er, dem er der løsninger på. Medlemslandene skal arbejde sammen, og Danmark har muligheder for at hjælpe de andre bl.a på klimaområdet. Vi er afhængige af EU, og at EU er et system, der virker og fungerer med alle dens fejl og mangler. Vi bliver ikke trynet, og vi kan påvirke egen fremtid.

Ifølge Peter Waldorff forsøger LO at få indflydelse på arbejdsmarkedsregulering, og hvordan det udvikler sig. LO har også en europæisk counterpart, men kan også have udfordringer ift. den måde de vil se udviklingen ift. deres europæiske organisation og må nogle gange gå egne veje. LO mener, at der er grænser for hvad EU skal have fingrene i. Det er vigtigt for LO at sørge for, at initiativer fra EUs side ikke forstyrrer den model vi har valgt i Danmark. Det er en god ide at gøre det de steder hvor der er problemer, men ikke steder hvor det virker.

Rasmus Nordqvist, fra Alternativet og medlem af the advisory board for DiEM25, ser Danmark som en del af Europa og udtaler “Vi vil Europa og vi ser os som en tydelig del af EU, vi tager ansvaret og vi er lige så meget medlem som de andre og vi er med til at trække beslutninger.” Der er centrale udfordringer som nationalstater ikke selv kan løse og at lukke grænsen og gemme sig bag en mur, er ikke nogen løsning. I EUs fremtid ser Rasmus Nordqvist at den sociale dimension skal vægtes lige så højt som den finansielle og at den sociale søjle kan bruges til at sætte krav til hinanden. Han mener også at vi skal holde op med at diskutere for eller imod og i stedet gå ind i diskussioner og finde løsninger.

Karina Due fra Dansk Folkeparti fortæller at Dansk Folkeparti ikke koordinere holdninger med deres europæiske counterparts, men har fokus på sager. I DF går de ind for folkeafstemninger omkring EU, da de mener at befolkningen har en anden holdning end flertallet i folketinget har og pga. det demokratiske underskud der er i EU. DF mener at folkeafstemninger er essentielle og centrale og at danskerne skal have lov til at stemme om det samme som Storbritannien. En af de ting Karina mener der skal ses på i fremtiden for EU, er den frie bevægelighed, da hun mener det skaber problemer bl.a. ift arbejdsløshed. DF ser også gerne EU i en slankere form. Karina udtaler “Jeg siger ikke vi skal ud af EU, men vi skal kigge på den form EU tager og få løst de problemer der er.”

Paneldebat

Panelet bestod af Karina Due (DF), Rasmus Nordqvist (Alternativet), Peter Waldorff (LO) og Ulla Lyk-Jensen (Dansk Industri)

EU og pressen: et uharmonisk ægteskab

Oplægget af John Frølich, lektor ved Danmarks Medie- og journalisthøjskole, angående EU og pressen tog fat i spørgsmålene: Hvad ved vi om EU dækningen i DK? Hvor er hullerne? Har det udviklet sig?

John Frølich beskriver EU som en helt unik konstruktion med samarbejdets natur, de mange råd, institutioner osv og EU kan kaldes en UPO - unidentified political object.

EU består af komplekse og lange procedure, med et unikt sprog, hvor der bruges mange forkortelser og akronymer. EU består også af mange politikere og mange ukendt politikere, vi ikke kender. Vi kender hverken de andre landes kommissærer eller deres EU politikere.

Alle disse ting gør at EU ikke passer ind i den journalistiske kassetænkning med at rejse problemet om morgenen, diskuterer det hele dagen og til aften har man fundet en løsning.

De mange lag og forhandlinger er en hurdle for dækningen af EU.

Dækningen af EU er lav i forhold til lands og lokal dækningen.

Problemet med dækningen af EU lovgivning er det fokus på konflikt der findes. Framingen og vinklingen på EU som dem og os er problematisk. Der skal gerne være en dansk eller national vinkel før det er interessant og gerne en konflikt hvor Danmark er i modsætning til andre EU lande. Der skal gerne være en, en mod alle eller alle mod en vinkel. Der er 12 danske korrespondenter i EU og i folketinget er der over 175. Er det alvorligt? Det behøver det ikke at være, men det er vigtigt at have folk i Bruxelles.

John Frølich’s egen analyse viser at der har været en øget dækning af EU, som han tilskriver kriserne. EU har været på forsiderne stort set hver dag pga. kriserne, men der mangler stadig lokal dækning. For eksempel i forbindelse med dækning af EU lovgivning der har direkte eller indirekte konsekvenser for kommunerne.

Af specifikke sager, hvor EU lovgivning kan få konsekvenser for Danmark er blandt andet Cirkulær Økonomi, som omhandler genanvendelse af affald og Energiunionen, med bindende VE-mål. En konsekvens af Brexit for Danmark er adgang til at fiske i britisk farvand. Storbritannien vil have fiskeri rettighederne tilbage, men hvad John Frølich har set, er der ingen debat af de her emner lokalt i Danmark.

Helt simpelt kan det siges at hvis medierne ikke nævner det, ved vi det ikke og så diskuterer vi det ikke. 

John Frølichs præsentation

Populisme og folkelig indflydelse i et EU i flere hastigheder

Dagens sidste oplæg er af Rasmus Nørlem Sørensen, chefanalytiker i DEO, om populisme.

Om populismen fortæller han at populismen altid har en pointe og kan ses som et udtryk for at der er nogle der føler sig koblet af det politiske liv. I forbindelse med EU hænger det sammen med at det er svært at få indflydelse på EU og at det er svært at gennemskue, hvem der har magten. Populisme kan også forstås som at komme fra en afmagt, som resulterer i at befolkning gør noget modsat af elitens ønsker, hvilket er en mulig forklaring på Brexit. Nogle andre cases man kan anvende er Polen, med et især religiøst perspektiv, Femstjernebevægelsen i Italien og magtesløsheden i Grækenland.

Hvordan får vi åbnet op for indflydelse? Hvis EU bevæger sig i flere hastigheder, med fx. Euro-zonen, kan det gøre det endnu mere utydeligt, hvor magten ligger. Her kan man gå ind og se på EU’s demokratiske legitimitet. Dette emne tager bogen “Europa i forandring” op, som man kan bruge i undervisningen.  

Rasmus Nørlem Sørensens præsentation

 

Følg os på SoMe #deodebat #deoundervisning  

 

Spørgsmål fra publikum

Spørgsmål fra publikum.

Salen2

Morgenfriske deltagere.

kaffe

Kaffepause. 

Rollespil

Flygtninge til fordeling - "Spillet om EU's fremtid", DEOundervisning.