Manglende borgerinddragelse står i vejen for EU-demokratiet

Manglende borgerinddragelse står i vejen for EU-demokratiet

10.11.2017

REPORTAGE. Hele 170 borgere var mødt op til DEO’s debatmøde ”Kan EU gøres demokratisk?”, på Dokk1 i Aarhus, onsdag den 8. november 2017. Det store antal nysgerrige fremmødte førte til spændende debat om EU’s demokratiske udfordringer og løsninger.

Af Mathilde Møller Christensen

Caroline Bindslev, projektleder og fagredaktør på DEO’s nye bog ”Hvordan demokratiserer vi EU?”, satte scenen ved at fortælle om EU’s udfordringer og om udsigten til et tættere europæisk samarbejde på en lang række områder.

For et år siden debatterede man, om EU skulle bevæge sig i en anden retning med hvidbogen om de fem scenarier for fremtidens EU. Øget vækst har nu sat gang i en anderledes optimisme blandt de EU-positive ledere, men de demokratiske udfordringer og skepsissen blandt store dele af befolkningen eksisterer stadig, fortalte hun.

 Caroline

Caroline Bindslev

EU-demokratiet er ikke repræsentativt

Med udgangspunkt i bogen pegede Caroline Bindslev på udfordringen med blandt andet embedsmænd i EU-Kommissionen, der, som en relativ ensartet gruppe af teknokrater, har monopol på at fremsætte lovforslag.

Frygten er, at hensynet til økonomi vægter tungere end andre hensyn, og det stiller større krav til påvirkning udefra af de mange interessegrupper og lobbyister, der befinder sig i Bruxelles.      

De omtrent 25.000 lobbyister i Bruxelles, som forsøger at påvirke den politiske dagsorden, svarer til antallet af ansatte i EU-Kommissionen. Caroline Bindslev fortalte, at lobbyisme er en vigtig del af demokratiet, idet de forsyner beslutningstagere med ekspertise og analyser, og dermed er med til at sikre, at beslutningerne er gode for samfundet.

Men lobbyismen i Bruxelles har også en række demokratiske dilemmaer, og her påpegede hun manglende åbenhed og en skævhed til fordel for erhvervs- og finansinteresser som to problemer, der bør findes løsninger på.

Forhandlinger bag lukkede døre spænder ben for åbenheden

Aftenens anden oplægsholder, demokrati-ekspert, Jesper Vestermark Køber, fremhævede et andet åbenhedsproblem i EU, nemlig de kontroversielle trilog-møderne. Her mødes Parlamentet, Rådet og Kommissionen inden den officielle lovgivningsproces, og træffer beslutninger bag lukkede døre.

I den sammenhæng fortalte Jesper Vestermark Køber, at det generelt er en stor udfordring at holde beslutningstagerne ansvarlige. Det hænger sammen med den førnævnte uigennemsigtighed, samt den begrænset mediedækning af politikernes handlinger.

Det påvirker i høj grad borgernes tillid til systemet. ”Det er en ekstra hindring, når der er lidt viden blandt borgerne om EU og en lukket lovgivningsproces”, påpegede Jesper Vestermark Køber. Han foreslog, at der skal være mere åbenhed omkring de politiske dagsordner og positioner. 

Jesper Vestermark Køber fremhævede også fraværet af en politisk kampplads som et demokratisk dilemma, fordi det hindrer borgere i at se alternativer til den førte politik. Der er tendens til, at partierne i Parlamentet samarbejder bredt hen over midten og indgår kompromisser, hvilket gør det vanskeligt for borgerne at se, at deres stemme kan gøre en reel forskel.

 Jesper

Jesper Vestermark Køber

Demokrati kræver deltagelse

Den folkelige deltagelse er et afgørende element i et demokrati, fordi det skaber tillid og opbakning til beslutningerne. Men i et EU med 28 vidt forskellige lande og en befolkning på 500 millioner, er der en åbenlyse barriere for deltagelsen: 

”Det er et stort problem, at der ikke er et deltagende folk i EU. Det skaber manglende politisk legitimitet bag beslutningerne og i systemet. Fraværet af et folk, der deltager og inddrages i beslutningerne, er nok den største udfordring for et virkningsfuldt EU-demokrati”, påpegede Caroline Bindslev.

Der er ganske vist en række formelle deltagelseskanaler i EU-systemet, bl.a. borgerinitiativet - hvor én million underskrifter kan få Kommissionen til at overveje ny lovgivning - og muligheden for at stemme ved parlamentsvalg. Men Caroline satte stort spørgsmålstegn ved, om disse kanaler er tilstrækkeligt virkningsfulde – og hun påpegede, at den bedste vej til forandringer skal ske via et aktivt og levende civilsamfund: 

”Der er behov for en kritisk offentlighed til at danne modpol til det politiske system – vi har set eksempler med bl.a. stop TTIP-bevægelsen og ACTA, der faktisk har ledt til reelle forandringer på politisk niveau.”

Er EU-demokratiet overhovedet nødvendigt?

Jesper Vestermark Køber fortalte, at der i Lissabon-traktaten står, at EU skal bygge på et repræsentativt demokrati og et deltagelsesdemokrati: ”Vi kan som borgere se, hvad der foregår, og der er offentlighed om de politiske beslutninger. Dermed kan vi tage en fornuftig beslutning, når vi skal stemme.”

Men skal EU overhovedet være demokratisk?, spurgte en af deltagerne.

Ifølge Jesper Vestermark Køber, var EU som udgangspunkt ikke tænkt som en demokratisk institution - det var tænkt mere som et internationalt handelssamarbejde. Men i takt med at EU har fået mere magt og indflydelse med årene på en række politikområder, er den demokratiske overbygning blevet nødvendigt.

 Spørgsmål

Spørgsmål fra publikum 

EU-demokratiet fremadrettet

I den efterfølgende debat kom idéen om et borgerting op som en mulig løsning. Her er tilfældigt udvalgte borgere sat sammen i en form for jury, med det formål at give inputs til den politiske proces.

”Det ville medføre større mangfoldighed og indflydelse i stedet for osteklokkelogikken, hvor embedsmændene og politiske beslutninger er afkoblet fra virkeligheden”, lød det fra Caroline Bindslev.

Mediernes rolle blev også diskuteret. Spørgsmålet fra publikum gik på, om det er folket, som ikke interesserer sig for EU, eller om det er medierne?

En af forklaringerne på den ringe mediedækning af EU-politik er, at medierne er økonomisk pressede, og derfor skæres der ned på antallet af korrespondenter, forklarede Jesper Vestermark Køber.

Han tilføjede, at der dog også er positiv fremgang; medierne er for eksempel begyndt at dække medlemsstaternes nationale valg mere, for at skabe bevidsthed om, at vi lever i et europæisk fællesskab. Samtidig ser vi, at medier på tværs af landene går sammen om at sætte fokus på store sager, bl.a. den meget aktuelle skattesag.

Det halter stadig på Bruxelles-anliggender, hvor topmøderne, som det eneste, får fuld mediedækning, fortalte Caroline Bindslev. Derved er det kun toppen af isbjerget som omtales, og medierne lever ikke op til deres rolle som demokratiets vagthund, når de ikke graver til bunds i sagerne.

 

Salen

Du kan se powerpointet fra oplægget her: PRÆSENTATION

____________________

Debatmøde: ”Kan EU gøres demokratisk? – Århus”

Onsdag den 8. november 2017, Store Sal - Dokk1, Århus

Oplægsholdere: Caroline Bindslev og Jesper Vestermark Køber