Producenten skjulte hjerneskader i egen undersøgelse

Producenten skjulte hjerneskader i egen undersøgelse - fik middel godkendt af EU

17.06.2019

AFSLØRING: EU’s godkendelse af insektgiften chlorpyrifos fra 2005 hviler på én undersøgelse af udviklingsskader på fosterhjerner foretaget af producenten Dow. Danske og svenske miljøforskere mener, at der er systematiske fejl i Dows frikendelse af sig selv.

Af Staffan Dahllöf

To svenske forskere, Axel Mie og Christina Rudén, har sammen med Philipe Grandjean, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet samt Harvard School of Public Health, sat spørgsmålstegn ved en helt central undersøgelse, som ligger til grund for den gældende godkendelse af bekæmpelsesmidlet chlorpyrifos.

I en undersøgelse foretaget af Dow Chemicals, nu Corteva Agriscience, i 1998, blev der ikke fundet sammenhæng mellem midlet chlorpyrifos og udviklingen af hjernen i rottefostre. De tre forskere påpeger nu en uoverenstemmelse mellem undersøgelsens data og konklusion, da det ikke er blevet noteret, at chloryprifos påvirker udviklingen af hjernen i rottefostre selv i de lavest målbare doser. 

”Det undrede os, at mange studier, lavet af uafhængige institutioner viser, at chlorpyrifos påvirker hjernens udvikling, mens undersøgelser fra producenterne aldrig finder en sådan forbindelse, siger Axel Mie, lektor ved Karolinska Instituttet i Stockholm.  

Andre forskere, ansatte af Dow, mener, at kritikken i det videnskabelige tidskrift Environmental Health er ubegrundet og kan forklares ved, at rottehjernerne var blevet påvirket af opbevaring i stoffet formaldehyd.

 

Ikke nødvendigt

Nu viser nye oplysninger, at rotteundersøgelsen fra 1998 er den eneste undersøgelse blandt mange hundrede indleverede studier til EU, som omhandler chlorpyrifos påvirkning af hjerneudviklingen i fosterne og nyfødte.

En talsmand for EU's fødevareagentur EFSA (European Food Safety Agency) bekræfter, overfor Le Monde journalisten Stéphane Horel, at kun ét studie af chlorpyrifos påvirkning på nervestystemets udvikling ligger til grund for EU's godkendelse. Det bekræftes også af József Máté, kommunikationschef for Dow/Corteva i Europa:

”Vi mener ikke, det er nødvendigt med yderligere neuro-toksikologiske udviklingsstudier. Der er intet, som tyder på, at der er mekanismer, som påvirker udviklingen af nervesystemet”, skriver han i en mail til Le Monde.

Professor i miljømedicin Philippe Grandjean er ganske uenig:

”I det øjeblik man noterer tegn på en forstyrret udvikling af hjernens vækst, er det ikke noget, man kan ignorere. Men det er præcist, hvad man har gjort her” siger han.

Corteva Agriscience er blevet bedt om at kommentere på sin dobbeltrolle som producent og leverandør af den centrale undersøgelse fra 1998, som miljøforskere mener er misvisende, og forklare, hvad selskabet siger til påstanden om at have skjult sine egne resultater.

 

50 års erfaring

Fra hovedkvarteret i Johnston, Illinois, i USA har Corteva valgt at svare i to skriftlige kommentarer:

”Chlorpyrifos er et af verdens mest undersøgte bekæmpelsesmidler, for tiden godkendt i godt 100 lande, blandt dem USA, alle USA’s vigtigste handelspartnere og i EU. Godkendelser skal baseres på god forskning og sikre data samt følge en forudsigelig og gennemsigtig lovgivningsproces.”

”Registreret brug af chlorpyrifos er baseret på 50 års erfaring, på sundhedsovervågning af arbejdere i produktion og håndtering og på mere end 4000 studier og rapporter vedrørende sundhed, sikkerhed og miljø.”

Rapporter fra EFSA viser, at 5,5 procent af 76.200 fødevareprøver fra alle EU’s medlemslande i 2016 indeholdt chlorpyrifos. I Danmark, Norge og Sverige har chlorpyrifos været forbudt i mange år, eller aldrig været tilladt. Alligevel indeholder cirka 3 procent af grøntsager og frugt i de skandinaviske lande rester af insektgiften. 

Det viser dokumentation lavet i et samarbejde mellem europæiske journalister, samordnet af mediecentret Investigative Reporting Denmark og mediet Danwatch. Alligevel er chlorpyrifos, for de fleste, et ukendt ord i miljøsammenhænge.

 

Grænseværdi på nul

Thomas Backhaus, professor i økotoksikologi og miljøvidenskab ved Göteborgs universitet, beskriver chlorpyrifos som et af de grimme bekæmpelsesmidler:

”Sammenlignet med glyfosat, den aktive substans i ukrudtsmidlet Roundup, er chlorpyrifos havnet under radaren. Når vi taler om ukrudtsmidler, som glyfosat, bliver vi som mennesker umiddelbart ikke påvirket, fordi vi, ligesom grønne planter, ikke indeholder klorofyl. Men insektmidler påvirker alle levende dyr direkte, også mennesker” siger han.

Thomas Backhaus vurdering er kendt og delt i den akademiske verden. Philippe Grandjean ved Syddansk Universitet og Harvard konstaterer, at chlorpyrifos har vist sig at give hjerneskader ved den lavest målbare koncentration.

”Det vil sige, at man per definition ikke kan definere en grænseværdi for en daglig acceptabel dosis. Den grænse bliver nødt til at være nul,” siger han.

 

I vores mad og kroppe

Tidligere svenske, belgiske, franske og amerikanske undersøgelser har påvist forekomster af chlorpyrifos i urinprøver på børn og voksne og i blodprøver fra nyfødtes navlestrenge. 

Et amerikansk studie, publiceret i april i år, viste en forhøjet forekomst af hjerneskadede børn, hvis mødre har været bosat indenfor 2 km fra marker, hvor chlorpyrifos var blevet brugt. (For kilder og udførligere beskrivelser se ir-d.dk/chlorpyrifos)

Chlorpyrifos blev godkendt i EU i 2005 og trådte i kraft året efter. De enkelte medlemslande kan forbyde produkter, som indeholder midlet og regulere, hvordan de må bruges. Det har otte EU-lande gjort, blandt dem Danmark.

Varernes frie bevægelighed i EU indebærer imidlertid, at frugt og grøntsager fra lande, hvor midlet er tilladt, finder vej til forhandlere og middagstallerkener.

 

Advarsel kommer bagefter

EU-landene har oprettet et alarmsystem for at advare hinanden ved fund af mulige skadelige fødevarer (RASFF – Rapid Alert System for Food and Feed). Problemet er bare, at når advarsler bliver sendt ud, er de mistænkelige varer ofte allerede solgt og spist i de enkelte lande.

Den overordnede EU-tilladelse af chlorpyrifos udløber den 31. januar næste år. Det sætter fokus på grundlaget for den gældende godkendelse og beslutningsprocessen i EU for en eventuelt forlænget tilladelse.

Den fornyede EU-godkendelse af chlorpyrifos, som producenterne ønsker, bliver forberedt af EU-landene Spanien og Polen. Hvad de to lande agter at foreslå, er indtil videre holdt hemmeligt i en ellers åben og omfangsrig rapport.

Fødevaremyndigheden EFSA har foreløbigt nægtet at udlevere de overstregede dele, selv om EFSA så sent som i marts i år tabte en lignende sag ved EU-domstolen om udlevering af oplysninger vedrørende bekæmpelsesmidlet glyfosat.

Ifølge den europæiske Aarhuskonvention fra 1998, som daværende miljøminister Svend Auken tog initiativ til, kan oplysninger om udslip i miljøet ikke holdes tilbage af hensyn til erhvervsinteresser. Aarhuskonventionen har været bindende lov for EU’s medlemslande siden 2003 og for EU’s institutioner siden 2006.

 

En uofficiel besked

Beslutningen om chlorpyrifos fortsatte godkendelse i EU, og en fornyet godkendelse af det beslægtede chlorpyrifos-methyl, vil blive truffet af en særlig komité på anbefalinger af EU-Kommissionen.

Komitéens mødedatoer er kendte, men det er dagsordenen eller navnene på de deltagende embedsmænd fra EU’s medlemslande ikke.

Kort før deadline for denne artikel tog en kilde i Kommissionen uopfordret kontakt med følgende budskab:

”Kommissionen kommer ikke til at foreslå en fornyet godkendelse af chlorpyrifos, fordi sundhedsproblemerne er meget klare.”

Kildens navn og stilling er kendt, men budskabet måtte ikke citeres som en officiel udtalelse. Kommissionens syn på chlorpyrifos-methyl skulle til gengæld ikke være fastlagt endnu på grund af uklare data.

 ./. 

Den journalistiske granskning af chlorpyrifos blev initieret af Investigative Reporting Denmark (Nils Mulvad, Staffan Dahllöf) og Danwatch (Louise Voller) med deltagelse af Kristof Clerix, Knack (Belgien), Stéphane Horel, Le Monde (Frankrig), Eiliv Frich Flydal, Dagbladet (Norge), Wojciech Ciesla Newsweek Polska (Polen), Anuška Delić, Oštro (Slovenien) og Marcos García Rey, El Confidencial (Spanien) med bidrag fra Midwest Center for Investigative Reporting i USA.

Granskningen har modtaget støtte fra den belgiske Journalismfund.eu.